Af Mathias Tuxen - 17/09-17 22:16

Eftersøgning i Gudenåen afsluttet: Kvinde fundet i vandetEftersøgning i Gudenåen afsluttet: Kvinde fundet i vandet

Søndag aften ledte Østjyllands Politi efter en person, som var frygtet druknet i Gudenåen omkring Randers.

storybild

Screenshot Google Maps

Klokken 21:00 indstillede Østjyllands Politi eftersøgningen ved Fladbrovej i Randers, efter de fandt en 55-årig kvinde i vandet ved Justesens Plæne ved Tørvebryggen i Randers.

Kvinden er omgående blevet bragt til sygehuset. Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet udtalte tidligere på aftenen til BT, at de havde både, helikopter og patruljer ude og lede i området.

»Klokken 18.10 har vi modtaget en anmeldelse om en person, som kan være faldet i Gudenåen. Vi har bådberedskab, helikopter, hunde og patruljer ude for at lede,« fortalte Martin Christensen, vagthavende ved Østjyllands Politi til BT.

Politiet kunne klokken 20.39 søndag aften kun fortælle, at de var i området, men ikke hvorvidt det drejede sig en kvinde eller mand.

Østjyllands Politi oplyste dog, at det drejede sig om et område tæt på Fladbrovej.
 

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx