Af - 21/09-14 08:56

Brøndbyfans: Politiet truede med at skyde os i hovedetBrøndbyfans: Politiet truede med at skyde os i hovedet

Her er Brøndby Aktive Fans egen version af, hvad der skete ved sammenstødet med politiet fredag aften

storybild

(Billede: Polfoto/Jens Dresling)

Som optakt til ærkerivalopgøret mellem fodboldklubberne Brøndby og FCK, som spilles i aften, holdt en gruppe af Brøndbys mest inkarnerede fans fest fredag aften.

Det endte med sammenstød med politiet. Men det var udelukkende politiets skyld, skriver Brøndbys Aktive Fans nu i en pressemeddelelse.

Politiet har tidligere forklaret, at de på patrulje forsøgte at stoppe et slagsmål, da de blev truet af en stor gruppe brøndbyfans og måtte tilkalde forstærkning.

Ifølge fansene forgik hændelserne noget anderledes:

Traditionen tro samles Brøndbys aktive fans i derby-weekenden fra fredag aften, hvor vi holder en samlet optaktsfest via et større grill-arrangement og her lader op til søndagens derby sammen. Udover at blive grillet, bliver der ligeledes solgt merchandise og generelt set frem til søndagens derby. Det skal understreges at denne optakt er til udelukkende for os selv, hvorfor vi også samles et sted hvor vi kan være alene – netop fordi vi ikke gider problemer og sammenstød med Politiet eller fans fra Football Club København.

Politichef om voldelige Brøndby-fans: Det kan blive fatalt
Politichef om voldelige Brøndby-fans: Det kan blive fatalt

Da optakten og det fredelige grill-arrangement har været i gang i en hel del timer har klokken rundet 21. Fire af vores folk går oppe fra Park Alle på vej ned mod Hytten, da en politibil med to betjente kører op på siden af dem, stiger aggressivt ud og beder dem om at fremvise ID.
Da den ene af vores fire folk siger at han ikke har noget ID på sig, bliver han smidt op af politibilen, hvorefter politibetjenten begynder at visitere ham ved magt, som i øvrigt er ulovligt, hvis ikke man er blevet sigtet for en lovovertrædelse.

Da én af de andre fire påpeger dels Politiets brutalitet og dels ulovlige visitation, trækker den anden politibetjent straks en peberspray og sprøjter i hovedet på de tre øvrige af vores folk. Imens har den første betjent lagt den netop visiterede af vores folk ned på maven, hvor betjenten ligeledes sprøjter ham i ansigtet med en peberspray, på trods af at han ligger passivt på jorden og spørger hvad han har gjort, udover ikke at have et ID på sig.

Politi er mødt talstærkt op i Brøndby
Politi er mødt talstærkt op i Brøndby

Imens dette sker, har vores øvrige folk til optaktsfesten hørt råben og skrigen, og går ud på vejen for at se hvad der foregår længere oppe af vejen. Herefter trækker begge betjente deres pistol, hvorefter den ene peger direkte på de tre og råber: ”Gå væk nu, eller jeg skyder!”, imens han sigter direkte mod ansigterne på dem.

De tre af vores folk går en hel del længere tilbage, da betjenten virker ekstremt nervøs og uerfaren. På dette tidspunkt kommer der yderligere assistance frem til betjentene, samtidigt med at næsten alle deltagende til vores optaktsfest nu har fået bevæget sig ud på vejen, hvor man naturligvis er oprevet over at Politiet via en ualmindelig aggressiv adfærd har trukket pistoler og sprøjtet med peberspray og fået en helt igennem fredelig optaktsfest, hvor der end ikke tæt på har været optræk til ballade, til at eskalere.

Flere penge: Brøndby får bank på ryggen
Flere penge: Brøndby får bank på ryggen

Herefter fortsætter et fuldt kampklædt Politi sin aggressive adfærd, og begynder nu at direkte angribe de deltagende ved optaktsfesten. Dette fører naturligvis til sammenstød, som udelukkende stoppes grundet en dialog-baseret indsats af et fremtrædende medlem hos Brøndbys aktive fans, hvor han i samråd med Politiets indsatsleder får ro på henholdsvis egne folk og Politiet selv.
Herefter er der på sin vis ro på. Brøndbys aktive fans går med til at lade sig registrere, og efter registreringen trækker Politiet sig tilbage.

Ovenstående er en fuldstændigt eksakt gengivelse af hele hændelsesforløbet.

Brøndby lægger ring om Agger
Brøndby lægger ring om Agger

Vi er ekstremt oprevede over på den måde at blive så aggressivt antastet til en fredelig optaktsfest, hvor to tilsyneladende meget uerfarne betjente kan få en så udramatisk situation til at eskalere så voldsomt. Slutteligt er vi naturligvis endnu mere skuffede over at se Politiet bruge medierne aktivt til at skabe et fejlagtigt billede og sågar vende hele hændelsen til at være skabt og forårsaget af Brøndbys aktive fans og ikke Politiet selv.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx