25/09-13 17:48

ROJ TV får nej til at anke terrordomROJ TV får nej til at anke terrordom

Den kurdiske tv-station må ikke anke terrordom til Højesteret, men fratagelsen af sendetilladelsen kan ankes.

storybild

Imdat Yilmaz er administrerende direktør i et af to selskaber, der ejer den dømte tv-kanal (Billede: Polfoto)

Procesbevillingsnævnet har netop besluttet, at selskaberne bag den kurdiske tv-station ROJ TV ikke kan få dommen for terrorstøtte prøvet ved Højesteret.

Derimod skal landets øverste domstol tage stilling til inddragelsen af sendetilladelsen.

Østre Landsret kendte den 3. juli selskaberne Mesopotamia Broadcast A/S og ROJ TV A/S skyldige i at fremme terrorvirksomhed, da retten fandt, at ROJ TV var talerør for den kurdiske oprørsbevægelse PKK, der står på EU's terrorliste.

Det var samme resultat, som Københavns Byret sidste år nåede frem til, men landsretten fordoblede straffen, så de to selskaber hver skal betale bøder på fem millioner kroner.

Bødekravet har betydet, at selskaberne har indgivet konkursbegæring. Men landsretten fratog også - i modsætning til byretten - tv-stationen retten til at sende fjernsyn.

Denne del af afgørelsen siger Procesbevillingsnævnet ja til, at selskaberne kan indbringe for Højesteret.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Revy-krigen er afgjort: Denne revy er...
bt.dk
Fuld S-profil var rasende efter...
bt.dk
Nu sætter kronprins Frederik ord på...
bt.dk
Vildt vejr i vente: Her kan vi få 29...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx