Har du en god historie eller et tip? Kontakt redaktionen på
news@mx.dk
Politihund finder Bo i god behold
En 52-årig mand fra Søllested var forsvundet i næsten 46 timer. Han er nu blevet fundet igen.
Politiet leder lige nu efter en 52-årige Bo Schou Nielsen, som har været forsvundet i næsten et døgn. (Billede: Sydsælland og Lolland Falsters Politi)
52-årige Bo Schou Nielsen fra Søllested på Lolland er blevet fundet igen søndag klokken 12.20, efter han havde været forsvundet i næsten 46 timer. Hans kæreste fortalte politiet, at han forlod hjemmet i nedtrykt tilstand, hvilet fik politiet til at frygte selvmord.
Det var politihunden Tempo som snusede sig frem til Bo Schou Nielsen.
-Han blev fundet af politihunden Tempo i en skov, ikke så langt fra hans bopæl. Han havde det efter omstændighederne godt, så vi kørte ham bare hjem, fortæller Jan Nielsen, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til mx.dk og fortsætter:
- Han siger, at han var nedtrykt og bare ville have fred, siger Jan Nielsen.
Hunden snusede sig først frem til hans briller, dernæst hans lighter og en cigaret, og til sidst fandt de Bo Schou Nielsen.