Af Ritzau - 08/05-17 14:06; Opdateret: 08/05-17 14:27

Pape indkalder til møde efter dødsulykke med vandscooterPape indkalder til møde efter dødsulykke med vandscooter

Justitsministeren vil sætte en stopper for vanvidssejladser efter ulykke i København, hvor to mistede livet.

storybild

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) vil have sat en stopper for vanvidssejladser efter tragisk ulykke med vandscooter i Københavns havn i weekenden. (Billede: Scanpix/Claus Bech)

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) kræver handling efter weekendens dødsulykke i Københavns havn, hvor to personer mistede livet.

- Det er en dybt tragisk ulykke, som viser, hvor utrolig farligt vanvidssejlads er. Nu er det sket i København, men det kan også ramme andre steder i landet.

- Jeg vil indkalde Københavns overborgmester, politiet og andre relevante myndigheder og aktører til et møde for at se på, hvordan vi får sat effektivt ind over for disse vanvidssejladser.

- Jeg er åben over for alle gode forslag til, hvordan vi sikrer, at den slags ulykker ikke sker igen, skriver Pape i skriftlig kommentar.

En 24-årig fører af en vandscooter er sigtet for dobbelt uagtsomt manddrab for hensynsløst at have udsat andre for livsfare og for at have undladt at hjælpe personer i nød.

På en vandscooter sejlede han lørdag aften med høj fart ind i en langsomt sejlende udlejningsbåd med flere personer.

To amerikanske kvinder, der befandt sig i båden, mistede livet. De var i begyndelsen af 20'erne, oplyste politiet søndag aften til Ritzau. Begge var i Danmark på skoleophold.

Den ene kvinde, der pådrog sig kraniebrud, døde lørdag aften. Den anden døde på Rigshospitalet natten til søndag af sine kvæstelser.

Det er mandens fortid, som dommeren henviser til som begrundelse for varetægtsfængslingen. Han er tidligere blevet dømt for farlig vold og for røveri.

Lørdag aften sejlede en gruppe på seks vandscootere - eller jetski - ind i havnen. Ifølge politiets oplysninger blev der sejlet med i hvert fald 55 kilometer i timen.

Den 24-årige styrede en vandscooter, der ramte udlejningsbåden fra firmaet GoBoat.

Syv andre - seks mænd og en kvinde - sigtes ligeledes for at have udsat andre i havnen for livsfare på grund af den høje fart.

Alle er dog blevet løsladt, efter at de har afgivet forklaring i grundlovsforhøret.

Til politiet har den 24-årige sagt, at han forsøgte at undvige udlejningsbåden. Han gik i panik efter påsejlingen og satte ligesom de andre kursen mod Brøndby Havn. Her blev de alle anholdt.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx