Af Ritzau - 12/12-16 16:02; Opdateret: 12/12-16 16:54

Mand dræbt: Klemt ihjel under afsporet godstogMand dræbt: Klemt ihjel under afsporet godstog

Det er endnu uvist, hvad en mand lavede på skinnerne ved Høje Taastrup Station. En ulykke kostede ham livet.

To vogne på et godstog er mandag kørt af sporet under lav fart ved Høje Taastrup Station.

En person kom i klemme under godsvognene, og vedkommende er død ved ulykken, oplyser TV2.

I første omgang forlød det fra Københavns Vestegns Politi, at personen var kommet alvorligt til skade. Det er uklart, om den tilskadekomne arbejdede på skinnerne.

Claus Buhr, der er kommunikationsansvarlig ved Københavns Vestegns Politi, fortalte, at personen lå fastklemt under en af vognene.

Den tilskadekomnes identitet var tidligt mandag eftermiddag ikke kendt af politiet endnu.

De afsporede vogne rev køreledninger med sig. Det betyder, at to spor er sat ud af drift. Normalt er der fire farbare spor.

- Der er tale om en betydelig reducering af togtrafikken, lyder det fra vagtchef ved Københavns Vestegns Politi Peter Grønbek.

Banedanmark oplyser på Twitter, at en række tog er aflyst, og at man skal tjekke rejseplanen for mere information.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx