Af - 06/09-13 06:00

Unge om borgmestre: Vi aner ikke hvem I erUnge om borgmestre: Vi aner ikke hvem I er

Dansk Ungdoms Fællesråd vil have valgretsalderen sat ned, selv om hveranden ung for eksempel ikke kender sin borgmester.

storybild

- Vi skal opdrage unge til demokrati, og vi skal opdrage demokratiet til også at handle om unge, siger formanden for DUF, Signe Bo. (Billede: Polfoto)

16-årige i Danmark har færdiggjort folkeskolen og er kompetente, interesserede medborgere. DUF vil have valgretsalderen nedsat til 16 år. (…). 16-årige er i demokratisk forstand akkurat lige så modne som 90-årige.’

Sådan hedder det på Dansk Ungdoms Fællesråds (DUF) hjemmeside her to en halv måned før kommunalvalget den 19. november. Men spørgsmålet er, hvor ‘interesserede medborgere’ og hvor ‘modne’ danske unge er. Kun halvdelen af de 18-29-årige kan navnet på borgmesteren i deres egen kommune.

Til sammenligning gælder det 91 procent af de lidt mere modne vælgere i alderen 60-74 år. Det viser en undersøgelse, som YouGov har foretaget for metroxpress.

DUF-formand Signe Bo erkender, at danske unges interesse i lokalpolitik kan ligge på et meget lille sted.

- De har et stort samfundsmæssigt engagement, men det er oftest i forhold til de helt store globale dagsordener som klimaforandringer, fattigdom og bæredygtighed, siger hun.

Skal opdrage de unge
Men hvorfor så arbejde for, at unge ned til 16 år skal kunne stemme til kommunalvalget, når de ikke interesser sig for lokalpolitik?

- Fordi de SKAL. Vi skal opdrage unge til demokrati, og vi skal opdrage demokratiet til også at handle om unge, siger Signe Bo.

Også formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Phillip Dimsits Lerer mener, at valgretsalderen skal sættes ned til 16 år:

- Det handler om at gøre kommunalpolitik mere appellerende for os unge og være der, hvor vi er, blandt andet på de sociale medier. Men – indrømmet – vi kunne også godt steppe lidt op selv.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx