13/09-13 13:23

Kvinder kan også få fædre-checkKvinder kan også få fædre-check

Den nye fædrecheck på 100 kroner om måneden kan også gives til kvinder.

storybild

Er mors partner en kvinde, har hun de samme rettigheder som 'far.' (Billede: Polfoto)

Regeringens nye fædrecheck er efter alt at dømme ikke kun til mænd. Det skriver Avisen.dk.

For hvis mors partner er en kvinde, så har hun som såkaldt 'medmor' de samme juridiske rettigheder som 'far', og dermed bør hun også være berretiget til de daglige 100 kroner op til 12. uge.

"Ordningen skal hjælpe den forælder, der ikke har født barnet til at tage en længere barsel, og dermed øge ligestillingen mellem de to forældre," siger Tine Rosgaard, professor i samfundsvidenskab på Aalborg Universitet til Avisen.dk.

Hun vurderer, at lesbiske vil være berretiget til at modtage en fædrecheck.

Beskæftigelsesministeriet vil hverken be- eller afkræfte, før det endelige lovarbejde er færdigt.

Også hos Landsforeningen for Bøsser, Lesbiske, Biseksuelle og Transpersoner i Danmark (LGBT Danmark), tolker man teksten til fædrebonus således, at regeringens ikke vil diskriminere lesbiske par.

"Jeg forventer klart, at lesbiske par får adgang til barselsbonus på lige fod med heteroseksuelle par. På den måde er den nye ordning fint udtænkt," siger Hans Christian Seidelin, talsperson for familiepolitik i LGBT Danmark til Avisen.dk.

Det er en ny ændring af børneloven samt loven om adoption, der fra juni i år, sidestiller homoseksuelles forælderskab med heteroseksuelles, der ligger til grund for eksperternes vurdering.

Hidtil har den ikke-fødende mor skulle ansøge om spædbarnsadoption ved fødslen af parrets barn. Men det er nu ændret sådan, at børn af lesbiske fødes med to juridiske forældre.

Den ikke-fødende mor, eller 'medmor', er dermed juridisk sidestillet med en 'far', og det gør det muligt for et lesbisk par at modtage barselsbonus. Hvordan to fædre stilles, vil ingen dog gisne om.

"Regeringens politik i øjeblikket overbeviser mig om, at de mener det alvorligt, når de siger, at de vil fjerne diskriminationen af LGBT-personer," siger Hans Christian Seidelin, der dog slår fast over for Avisen.dk, at homoseksuelle par generelt er gode til at deles om barsel.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

TV 2-vært efter Yahya-stunt på live...
bt.dk
FCM-guldvindere: 'Stakkels' Brøndby...
bt.dk
Denne pølsevogn skal lukke, fordi den...
bt.dk
Ny forskning: Derfor må du IKKE sove...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx