Minister kræver svar: Hvordan kan opkald om Htaws død blive væk?Minister kræver svar: Hvordan kan opkald om Htaws død blive væk?

Region Hovedstaden skal nu redegøre for, hvorfor en lydfil med opkald om den treårige dreng Htaw, der døde af et astmaanfald på Bornholm, ikke eksisterer.

storybild

Htaw døde den 8. oktober af et astmaanfald i Nexø på Bornholm.

Hvordan kan et centralt opkald i sagen om treårige Htaw, der døde af et astmaanfald på Bornholm, forsvinde ud i det blå og ikke blive gemt i systemet?


Det spørgsmål rejser sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) over for Region Hovedstaden, efter at metroxpress har beskrevet sagen.

- Sagen fra Bornholm er dybt tragisk. Regionen skylder at svare på, hvordan det kan ske, at en lydfil bliver væk, og om det er noget, der ofte sker, siger ministeren, som også ønsker svar på, hvordan regionen kan konkludere, at Htaw fik den bedste behandling, uden at være i besiddelse af opkaldet.

Forældre i dyb sorg: Ønsker svar på vores treårige søns død
Forældre i dyb sorg: Ønsker svar på vores treårige søns død

Det omtalte opkald er fra den første ambulance, der kom ud til Htaw, til de fageksperter, der skal bestille ekstra hjælp og monitorere behandlingen. Det er på dette opkald, at der første gang meldes om, at Htaw har hjertestop, og hvorpå man kan få indsigt i, hvilken behandling det besluttes at give ham.

Opkaldet er det eneste af i alt 12 opkald i sagen, som metroxpress har fået aktindsigt i, som i dag ikke forefindes som lydfil, hvilket undrer Karin Friis Bach (R), formand for sundhedsudvalget i Region Hovedstaden:

- I Den Præhospitale Virksomhed optages alle samtaler normalt på bånd, sådan at man efterfølgende kan vurdere kvaliteten af arbejdet og lære af eventuelle fejl. Derfor synes jeg selvfølgelig også, at det er ærgerligt, at den ene af de 12 samtaler, der har været ført i denne sag, ikke er blevet optaget, og jeg vil følge op på, hvad vi kan gøre for, at den slags ikke sker fremover.

Region H.: ‘Teknisk fejl’ at opkaldet er væk
Det skyldes en teknisk fejl, at der i dag ikke findes en lydoptagelse med det centrale opkald i sagen om Htaws død.

Sådan lyder svaret fra Region Hovedstadens Akutberedskab på metroxpress’ spørgsmål om, hvorvidt opkaldet blev optaget og siden er gået tabt, eller om det slet ikke blev optaget til at starte med.

- I forhold til det konkrete opkald er der sket en teknisk fejl, og opkaldet er ikke blevet gemt. Akutberedskabet er ved at undersøge, hvordan vi fremadrettet kan undgå lignende situationer, lyder det fra Akutberedskabet, der trods gentagne spørgsmål ikke svarer på, om der på et tidspunkt har eksisteret en lydfil med opkaldet.

I Regionen Hovedstadens egne retningslinjer for håndtering af opkald til alarmcentralen fremgår det, at alle opkald via radiosystemet SINE - som også det manglende opkald er foretaget med - optages og gemmes i 10 år.

‘Al mundtlig kommunikation via ip-telefoni og SINE-kommunikation gemmes som voicelogs.’
Fra retningslinjen ‘Kommunikation og melding mellem 112 AMK-Vagtcentral og præhospitale enheder’, Region Hovedstaden.

Tidligere hed det dog om denne type opkald fra Region Hovedstadens presseafdeling, ‘Enhed for Omdømme og Medier’:

- Akutberedskabet er ikke forpligtet til at optage disse opkald. Af tekniske årsager er det ikke altid, at et opkald bliver voicelogget.

Den forsvundne lydfil: Mysteriet om Htaws sidste minutter
Den forsvundne lydfil: Mysteriet om Htaws sidste minutter

‘Al radiokommunikation og telefonkommunikation fra operative pladser logges som voicelog i et særskilt system. Alle informationer, både systemlogs og voicelogs, opbevares i 10 år.’

Fra vejledningen ‘Datasikkerhed og -fortrolighed i Den Præhospitale Virksomhed’, Region Hovedstaden.


LÆS OGSÅ: Bornholm uden akutlægebil: Treårig dreng døde af astmaanfald

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx