Af - 04/09-13 06:30; Opdateret: 04/09-13 09:15

S vender rundt: Slagter dansk lønforsvarS vender rundt: Slagter dansk lønforsvar

Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) skamroser massiv lønnedgang blandt danske slagteriarbejdere. For mindre end et år siden tordnede S-ordfører mod blot at holde lønnen i ro.

storybild

Slagteriarbejderne i Danish Crown har accepteret en lønnedgang for at ikke at miste deres job. (Billede: Polfoto)

Der var ingen grænser for Socialdemokraternes harme, da tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) sidste år foreslog dansk løntilbageholdenhed i otte år for at bringe danske lønninger på niveau med de tyske for at sikre arbejdspladser.

Politisk ordfører Magnus Heunicke (S) kaldte forslaget 'komplet vanvittigt' og tilføjede:

»Det er det mest usympatiske angreb på lav- og mellemindkomstfamilierne i Danmark, vi hidtil har set.«

Sass roser slagteriarbejdere
I går tonede erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) så frem på tv-skærmen og roste danske slagteriarbejdere i Danish Crown for at gå 25.000 kroner ned i løn om året for at holde slagterierne på dansk jord.

»Det at tage ansvar for sine kollegers job (…). Det, synes jeg, er flot,« sagde han TV2 News.

Politisk ordfører Ellen Trane Nørby (V) er enig.

»Slagteriarbejderne fortjener vores respekt. Men det er udtryk for socialdemokratisk hykleri, at de den ene dag mener, at løntilbageholdenhed er af det onde og den næste roser en stor lønnedgang. Det eneste, vi efterhånden kan være sikre på, er, at S fortsætter den slingrekurs, de har lagt siden valget.«

S: Ikke det samme
Magnus Heunicke (S) mener ikke, at man kan sammenligne hans udfald mod Venstres forslag om løntilbageholdenhed og Sass Larsens roser til slagteriarbejdernes lønnedgang.

»Jeg har den største respekt for slagteriarbejderne, og det handler på ingen måde om, at vi skal ned på tysk lønniveau, hvor mange er nødt til at have to job. Slagteriarbejderne har fundet en løsning, der sikre, at der kan investeres i produktion af svin og dermed, at de kan bevare deres job.«

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx