14/10-17 11:14

Nye Borgerlige kæmper klokkeklart mod islamNye Borgerlige kæmper klokkeklart mod islam

Islam er hovedfjende for Nye Borgerlige, som vil stoppe indvandring helt, siger partiformand Pernille Vermund.

storybild

Vejle. Der skal indføres asylstop. Kriminelle udlændinge skal konsekvent udvises efter første dom. Og udlændinge skal forsørge sig selv.

Det er det nye parti Nye Borgerliges tre ultimative krav for at støtte en statsminister fra et andet parti. Hvis ikke de krav bliver opfyldt, peger partiet på sin egen formand, Pernille Vermund.

Det siger Vermund lørdag i sin åbningstale til 500 deltagere på partiets årsmøde i DGI-Byen i Vejle.

- Politikerne på Christiansborg skal vide, at vi mener det. Og danskerne skal vide, at det er dér, vi står. Det er dét, deres stemme på Nye Borgerlige vil blive brugt til. Til at stille politikerne stolen for døren, siger Pernille Vermund.

- Der er intet vigtigere end at få løst tilstrømningen af migranter, uintegrerede indvandrere, kriminelle udlændinge og islams voldelige og undertrykkende indflydelse på vores samfund.

Nye Borgerlige er vokset fra 2000 til 3500 medlemmer. Ved kommunalvalget stiller partiet med kandidater i to tredjedele af de danske kommuner - 60 af 98. Ni af ti partimedlemmer har aldrig lavet politik før, oplyser Pernille Vermund.

Hun klandrer statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, for at have lukket over 20.000 asylsøgere ind i 2015.

- Nye Borgerlige vil insistere på, at ingen af disse migranter, som kom illegalt til Danmark i 2015 og 2016, får forlænget deres opholdstilladelse, når den udløber, siger Pernille Vermund.

Nye Borgerliges slogan er "Mindre Stat - Mere Menneske".

Partiet vil også sløjfe jobcentre, hæve førtidspension til 25.000 kroner om måneden for enlige og give alle 6000 kroner om måneden i skattefri basisydelse, en slags borgerløn.

Samtidig vil Nye Borgerlige afskaffe kontanthjælpen og andre offentlige ydelser. Partiet vil indføre en flad skat på 37 procent for alle indkomster. Det vil ifølge partiet skabe mindst 100.000 private job.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx