Af - 21/09-14 14:28

Giftlinjen advarer: Populært ovn-trick kan være livsfarligtGiftlinjen advarer: Populært ovn-trick kan være livsfarligt

Salmiakspiritus i køkkenet kan have alvorlige konsekvenser for personer med luftvejssygdomme.

storybild

Arkivfoto og foto fra Facebook (Billede: Polfoto)

Det er en rigtig dårlig ide at rense din ovn med salmiakspiritus. I værste fald kan det være livsfarligt.

Sådan advarer overlæge hos Giftlinjen på Hvidovre Hospital, Niels Ebbehøj, efter at flere personer har henvendt sig med problemer efter at have anvendt væsken til at rense ovn.

- De sidste tre dage har vi haft en halv snes henvendelser, siger han til metroxpress.

Trenden er opstået efter en norsk kvinde kunne berette om en fremgangsmåde, der sikrede, at hendes møgbeskidte ovn blev så god som ny igen.

Subway-medarbejder tørrede våde sokker i ovn
Subway-medarbejder tørrede våde sokker i ovn

Men ifølge Dagens.dk er en 46-årig kvinde fredag blevet indlagt på Skejby Sygehus efter at have forsøgt sig med metoden.

Mens nogle 'blot' vil opleve ubehag ved at indånde dampene, vil andre risikere langt større konsekvenser.

- Det kan være livsfarligt, hvis man har luftvejssygdomme i forvejen, siger overlægen og nævner bronkitis, rygerlunger og astma.

De fleste vil dog blive ramt i form af luftvejsinfektioner, hoste, åndenød eller svien og kradsen i øjnene.

Niels Ebbehøj er ikke i tvivl om, hvad han mener om forsøget:

- Jeg synes, det er en dårlig måde at offentliggøre sådan nogle opskrifter på. Den er ikke særlig præcis, og nogen vil måske gøre noget andet end, der er tiltænkt. Det er noget skidt.

- Vi opfordrer til, at man ikke eksperimenterer, lyder det fra overlægen.


Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Dansk by tæt på at løbe tør for vand...
bt.dk
IKEA tilbagekalder vare: Stop med at...
bt.dk
Skuespiller forbrændt under...
bt.dk
Svømmestjernen Daniela Samulski er...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx