Af Ritzau - 19/04-17 16:04

To mænd fængslet efter mishandling af og drab på svenskerTo mænd fængslet efter mishandling af og drab på svensker

To svenskere blev i påsken udsat for grov vold og smidt i voldgrav. Den ene døde. To mænd er fængslet i sagen.

storybild

Skærtorsdag blev liget af en 47-årig svensker fundet i voldgraven ved haveforeningen Vennelyst på Amager. Han var blevet voldsomt mishandlet og kastet i vandet, hvor han druknede. Onsdag er to mænd blevet varetægtsfængslet i forbindelse med sagen. Arkivfoto. (Billede: Free/Www.politi.dk)

Et brutalt overfald på to svenskere, der endte med at koste den ene af dem livet, har onsdag sendt to mænd på 20 og 21 år bag tremmer i foreløbig fire uger.

Begge svenskere er subsistensløse og har overnattet forskellige steder i København, har politiet tidligere oplyst.

Onsdag i sidste uge brød de ind i havehus nummer 361 i haveforeningen Vennelyst på Amager, men ud på aftenen blev de konfronteret af tre muskuløse mænd.

Politiet har tidligere fortalt, at det kunne være vrede over de uindbudte gæster, som udløste det grove overfald, der fulgte.

Ifølge sigtelserne mod de to mænd fik den ene svensker tæsk med slag og spark, ligesom mændene kastede sten i hovedet på ham. Afstraffelsen sluttede med, at de kastede ham i voldgraven ved haveforeningen.

Derefter gik de løs på den anden svensker - en 47-årig mand. Også han fik både slag og spark, men fik desuden stukket en kæp med torne 12 centimeter op i endetarmen, fremgår det af sigtelsen.

Mishandlingen førte til, at den 47-årige fik blødning i hjernen, et brækket ribben og læsion i tarmen. I den tilstand blev også han kastet i vandet, hvor han druknede.

Det lykkedes den anden mand at slippe væk og få fat i en ambulance. Da han dagen efter ikke kunne få fat i sin kammerat, gik han til politiet. Skærtorsdag blev liget fundet i vandet.

Tirsdag morgen meldte de to mænd på 20 og 21 år sig til politiet på Hovedbanegården, og onsdag morgen blev de fremstillet i grundlovsforhør.

De nægtede sig begge skyldige i sigtelserne for grov vold mod den ene mand og drabet på den 47-årige.

Dommeren fandt, at der er begrundet mistanke om, at de to har gjort som beskrevet. Dog ville han ikke fængsle dem for drab på den 47-årige, men "kun" for grov vold mod de to mænd.

Den tredje mand, som politiet leder efter i forbindelse med overfaldet, er endnu ikke anholdt.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx