Af - 24/09-13 08:30; Opdateret: 24/09-13 08:46

Dansker dykkede 102 meter – uden iltDansker dykkede 102 meter – uden ilt

102 meter ned i dybet og 102 meter tilbage til overfladen. Det dyk, har danske Jesper Stechmann tilbagelagt.

storybild

102 meter ned i dybet og 102 meter tilbage til overfladen. Det formåede danskeren, Jesper Stechmann, at dykke uden ilt. (Billede: Polfoto)

Tag en dyb indånding og så dyk.

Dyk, dyk, dyk, dyk, dyk... hele 102 meter ned. Og kom så tilbage.

Sådan ser Jesper Stechmann nordiske rekord i dybdefridykning ud på skrift.

LÆS OGSÅ: Dykker fundet livløs med blod i ansigtet - gik i panik

Den imponerende rekord satte danskeren ved de netop afholdte Verdensmesterskaber i fridykning i Kalamata, Grækenland.

Højst overraskende placerede Jesper Stechmann sig i top fem og slog den nordiske rekord i dybdefridykning.

- Det er ret usædvanligt, at en fridykker fra det kolde nord placerer sig i toppen af verdenseliten, når der er tale om de rene dybdediscipliner. Vi har ikke de varme dybe oceaner lige i baghaven, så al træning må foregå langt fra Danmark, hvorfor der heller ikke bliver mulighed for den samme træningsmængde, står der i en pressemeddelelse sendt til Metroxpress.

Fornemmelsen af en anden verden

Ifølge Jesper Stechmann er verden i 102-meters dybde en anden, end den vi kender over vandoverfladen.

LÆS OGSÅ: Hash-smugler svømmede én kilometer - under vandet

- Du forlader en masse sanser i overfladen og lader en ny tilstand komme frem. Det er som om du mister dig selv helt, men samtidig på vej ned i dybet finder frem til essensen af det hele – essensen af dig.

Frygten for dybet
- Et fridyk til disse dybder kan jo være meget frygtindgydende. Det gælder om at finde ind til essensen af hvorfor du gør det du er i gang med – og tro på det. Dine værdier skal være 100 procent i overensstemmelse med den situation du er i – ellers kan det let gå galt og frygten kan få overhånd.  Hvis du begynder at tænke for meget på frygten og angsten for ikke at nå til overfladen - ja så når du ikke derop. Og så må de sikkerhedsdykkere der venter på dig ved 30 meter tage over og løfte dig op til overfladen, hvis du er besvimet af iltmangel.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx