Af Ritzau - 12/12-16 13:58

S: Færre får kontanthjælp fordi de nu får andre ydelserS: Færre får kontanthjælp fordi de nu får andre ydelser

Regeringen mener, færre får kontanthjælp på grund af kontanthjælpsloftet. Men de får andre ydelser, mener S.

storybild

Socialdemokratiets arbejdsmarkedsordfører, Leif Lahn Jensen, (tv) tror ikke, at færre får kontanthjælp, fordi regeringen har indført kontanthjælpsloftet. (Billede: Scanpix/Ólafur Steinar Gestsson)

Det passer ikke, at 4000 færre danskere end før nu lever af kontanthjælp og er klar til at tage et job, fordi regeringen har indført kontanthjælpsloftet.

Det siger Socialdemokratiets arbejdsmarkedsordfører, Leif Lahn Jensen. De tidligere kontanthjælpsmodtagere er nemlig bare flyttet over på en anden ydelse.

- De syge, vi kalder aktivitetsparate, er kommet væk fra kontanthjælp. De kan ikke bare få et job. Samtidig har vi fået flere i ressourceforløb. De mennesker er kommet videre på andre ydelser, siger Leif Lahn Jensen.

Beskæftigelsesministeriets tal viser, at i september fik 156.552 danskere kontanthjælp mod 160.510 personer 1. april 2016.

Fremgangen skyldes både kontanthjælpsloftet, som trådte i kraft 1. april i år, og bedre konjunkturer.

Det mener beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).

Leif Lahn Jensen læser tallene helt anderledes.

- Sådan læser jeg ikke tallene: At det skyldes kontanthjælpsloftet, siger han.

Spørgsmål: - Du køber ikke beskæftigelsesministerens forklaring?

- Jeg køber ikke forklaringen om kontanthjælpsloftet. Når antallet af jobparate stiger på kontanthjælp, mens aktivitetsparate falder fra, så tror jeg ikke, at de er kommet i arbejde, siger Leif Lahn Jensen.

Han påpeger, at S-R-SF-regeringen i 2013 indførte ressourceforløb og andre initiativer, da den gennemførte kontanthjælpsreformen.

- Det er det ryk, vi ser nu, mener Leif Lahn Jensen.

Socialdemokratiet kan få færre på kontanthjælp, selv om partiet vil sløjfe kontanthjælpsloftet under en S-ledet regering. Man får folk i arbejde ved at fjerne barrierer, mener han.

- Man gør ikke et sygt menneske rask ved at gøre ham fattig. I 2013-14 var vores intention med kontanthjælpsreformen at fjerne barrierer for den enkelte. Det er det eneste, der virker, siger Leif Lahn Jensen.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Pølsevogn og dj: Sådan festede...
bt.dk
8-årig dreng er blevet fundet
bt.dk
Ulrik fra Gift ved første blik tog en...
bt.dk
Forskere lover: NU løser vi gåden om...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx