Af Christian Hansen - 10/10-17 16:19

DMI lover 'genialt vejr' over Danmark: Så lækker bliver efterårsferienDMI lover 'genialt vejr' over Danmark: Så lækker bliver efterårsferien

Temperatur: pænt over middel. Nedbør: pænt under.

storybild

Sol og varme giver gode muligheder for at nyde efterårsferien. Arkivfoto (Billede: Henning Bagger)

Når danskerne går på weekend på fredag og indleder efterårsferien, er der udsigt til skønne fridage med solskin og høj varme for årstiden.

Sådan lyder det fra DMI i den seneste månedsprognose, der er offentliggjort tirsdag. Faktisk kalder DMI selv vejret for 'genialt' i et Tweet.


Allerede søndag begynder den gode periode med 'tørt vejr og nogen eller en del sol.' Og selvom der først på dagen kan være skyet nogle steder, kommer temperaturerne helt op til mellem 15 og 18 grader.

'Det er ret lunt for årstiden,' ifølge DMI.

Efterårsferien i uge 42 samt ugen efter bliver ifølge DMI præget af højtryk over det centrale eller nordlige Europa.

'Det giver en helt anden vejrtype til Danmark, end den vi har set hele sommeren. Vi skifter byger, kold vind og blomkålsskyer ud med varm luft fra sydvest eller syd,' skriver DMI.

Enkelte fronter med regn vil formentlig passerer, men 'heldigvis følges de af flere efterårslune solskinsdage.'

'Samlet set ser temperaturen ud til at ligge pænt over normalen for årstiden, mens nedbøren formentlig ender omkring eller lidt lavere end normalt,' skriver DMI.

Uge 44 lader til at forblive lun og tør, men denne prognoserne for denne uge er usikre.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx