Af Trina Nielsen,Sebastian Kirk - 30/04-18 22:33; Opdateret: 01/05-18 09:29

Danskere om mordstraf: Det er alt for lidt!Danskere om mordstraf: Det er alt for lidt!

70 procent af den danske befolkning mener, at 12 år for mord er for lidt.

storybild

Arkivfoto (Billede: ERNST VAN NORDE)

12 år for mord. Det er den hyppigste straf her i landet – og det er alt for lidt.

Det mener hele 70 procent af danskerne i en ny undersøgelse foretaget af YouGov for metroxpress.

Professor i straffeetik ved Roskilde Universitet og medlem af Det Etiske Råd Thomas Søbirk Petersen mener, at det er vores tørst efter hævn, der spiller ind, når så mange hælder mod strengere straffe.

»Der er stærke følelser på spil. Men jeg er glad for, vi har et retssystem, hvor det ikke bare er hævn, der er målestokken for, hvordan vi bør straffe,« siger han og fortæller om en episode i hans sportsklub, hvor nogle af medlemmerne havde fået stjålet deres ejendele:

»Folk råbte, at han skulle fandeme slås ihjel, ham der havde stjålet det. Hævn er en meget stærk følelse, og den kan også køle af over tid. Hvis følelserne får lov at herske, så får vi nogle straffe, der er helt ude af proportioner,« siger han.

Lektor i strafferet ved Københavns Universitet Trine Baumbach fortæller, hvorfor man i praksis netop er kommet frem til, at 12 år er passende:

»Man har valgt at sige, det er en ret høj straf, men der er stadig rum inden for strafferammen til, man kan gå højere op, hvis der enten er tale om bestialske drab, drab på mere end én person eller drab på børn,« siger hun.

Trine Baumbach har svært ved at tro, der er mulighed for, at strafferammen bliver ændret.

»Man kunne godt ændre praksis og sige, at et gennemsnitsdrab giver 14 år. Problemet er bare, så er der en smallere margin – for hvad så hvis man har dræbt mere end én? Vores strafferammesystem er bygget på den måde, at man forsøger at tage højde for alle tænkelige forhold – også dem, der er helt utænkelige,« siger hun.

Hun mener i øvrigt ikke, at det vil have en præventiv virkning at hæve strafferammen.

»Det ville nok ikke have nogen anden effekt, end at nogle mennesker måske ville synes, det var mere retfærdigt,« siger hun.


»Jeg synes, det er så groft, når man tager et andet menneskes liv. Man vil muligvis være til fare for andre mennesker - og så skal man ikke efter vores mening slippes ud efter 12 år. Så skal man have lov til at sidde væsentligt, væsentligt længere.«- Peter Kofod Poulsen, retsordfører for Dansk Folkeparti


 

Mordsager, der har givet 12 års fængsel:

 

  • I januar 2018 blev 20-årige Jonas Normann, 28-årige Mikkel Kruse Fuglsang og 29-årige Mark Dorf Gregersen alle idømt 12 års fængsel for et brutalt drab på en 20-årig mand i en lejlighed i Skagen i januar sidste år. De havde blandt andet slået ham i hovedet med et bat, håndvægte og en krydsnøgle samt stukket knive og en saks i ryggen på ham. Sagen er anket til landsretten
     

  • Sygeplejersken Christina Aistrup Hansen blev i maj 2017 idømt 12 års fængsel for at have forsøgt at slå fire patienter ihjel. Hun blandede en stor dosis morfin med stesolid og sprøjtede den ind i deres venekatetre, da de lå indlagt. Tre af ofrene, som alle var gamle, syge og svage, døde kort efter.
     

  • I september 2017 blev den 41-årige syrer Khalil Meme idømt 12 års fængsel og udvisning for bestandigt for drabet på hans syriske ekskone, Hediga Morad, som forsvandt i oktober 2015. Sagen er usædvanlig, fordi liget af Hediga Morad aldrig er fundet. Anklagemyndigheden mener, at manden kvalte ekskonen og skaffede sig af med liget ved Møns Klint.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Det norske kongehus forsvarer...
bt.dk
Bilist kørte over for rødt: Mor med...
bt.dk
Poul Madsen: Jeg har fortalt min...
bt.dk
Daniel Agger inden finalebraget i...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx