Af - 24/09-14 13:27; Opdateret: 24/09-14 15:09

Søren Gade forlader Landbrug & FødevarerSøren Gade forlader Landbrug & Fødevarer

Ifølge Berlingske styrer Søren Gade mod et politisk comeback på Christiansborg.

storybild

(Billede: Polfoto)

Søren Gade forlader sin stilling som administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer, skriver organisationen i en pressemeddelelse.

- Det har været en stor glæde at få lov at kæmpe for de mange landmænd og virksomheder, der hver dag sørger for, at vi andre kan få brød, smør, mælk og kød på bordet. Jeg synes, at L&F gennem de seneste år har formået at få endnu større gennemslagskraft som repræsentant for et af Danmarks vigtigste væksterhverv. Det arbejde er jeg glad for at have bidraget til, udtaler Søren Gade, som ikke har ønsket at fortsætte i organisationens nye ledelsesstruktur.

Kristian Jensen: Jeg havde vundet over Gade
Kristian Jensen: Jeg havde vundet over Gade

- Jeg kan dog ikke se mig selv i den nye ledelsesstruktur, og har derfor indgået en for begge parter fornuftig aftale, der betyder, at jeg stopper i Landbrug & Fødevarer, siger han.

Formanden for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, er ked af Søren Gades afsked.

- Søren Gade har både som lobbyist og offentlig talsmand givet Landbrug & Fødevarer en endnu mere synlig placering i det danske samfund. Det vil jeg gerne sige Søren Gade stor tak for. Både landmænd og virksomheder har haft stor glæde af Søren Gades altid aktive arbejde for fødevareklyngens mange mærkesager. Det er derfor med beklagelse, at vores veje nu skilles, siger Martin Merrild.

Landbrug & Fødevarer er i færd med at finde en afløser for Søren Gade på direktørposten.

Søren Gade til formands-rygter: Ingen kommentarer
Søren Gade til formands-rygter: Ingen kommentarer

Søren Gade har været adm. direktør hos Landbrug & Fødevarer siden maj 2012.


Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx