17/07-17 19:49

Ældre mand klemt ihjel under et pillefyrÆldre mand klemt ihjel under et pillefyr

En 76-årig mand var ved at flytte et pillefyr, da det væltede ned over ham. Han blev dræbt på stedet.

storybild

En 76-årig mand blev mandag aften klemt ihjel under et pillefyr, der væltede, da han ville flytte det. Free/Pressefoto, Falck/arkiv

Holstebro. En 76-årig mand mistede mandag aften livet ved en ulykke på sin ejendom nord for Viborg.

Politiet fik alarmen om ulykken i Møldrup klokken 17.56.

Her var den ældre mand ved at flytte et pillefyr, da det gik galt.

- Han bruger en donkraft og på en eller anden måde vælter fyret ned over ham, fortæller vagtchef Henrik Nielsen fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Manden var alene om arbejdet og blev fundet af nogle pårørende, som slog alarm.

- Men da redningsmandskabet når frem, kan man blot konstatere, at manden er afgået ved døden, siger vagtchefen.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx