23/06-13 08:25

LA: Vi vil have Dansk Folkeparti i regeringLA: Vi vil have Dansk Folkeparti i regering

Anders Samuelsen kan godt tænke sig en borgerlig regering med to partier: V og DF.

storybild

(Billede: Polfoto)

Lederen af Liberal Alliance, Anders Samuelsen, ser gerne Dansk Folkeparti gå i regering efter næste valg.

DF råder over "fem-seks" potentielle ministeremner og bør slå pjalterne sammen med Venstre, lyder den klare melding fra Samuelsen ifølge Berlingske.

Læs også: Liberal Alliance overbyder sig selv

- Jeg kunne godt tænke mig en V-DF-regering, som er afhængig af Liberal Alliances stemmer. Dansk Folkeparti er et parti med en del år på bagen. Hvad enten man kan lide det eller ej, så tog de ansvar under Anders Fogh Rasmussen (V), siger han til avisen.

- Og hvis SF kan komme i regering, kan Dansk Folkeparti også, tilføjer Anders Samuelsen.

Læs også: Samuelsen: Venstre smadrer demokratiet

Dermed lader det til, at den liberale partiformand har droppet sin tidligere Dansk Folkeparti-modstand. For fire år siden var han decideret afvisende over for tanken om DF'ere i regeringskontorerne.

- Jeg kan love, at når Liberal Alliance efter næste valg sidder på de afgørende mandater, så vil de blive brugt til at blokere for, at Dansk Folkeparti får ministerposter, sagde Anders Samuelsen til Ritzau i 2009.

Læs også: LA-politiker søger SORT rengøringshjælp

Men med tiden er DF og LA tilsyneladende kommet tættere på hinanden rent politisk.

Samuelsens liberale tropper har for eksempel ved flere lejligheder ytret skepsis over for EU-samarbejdet, og partiet har med deres formands egne ord en udlændingepolitik, der er strammere end Dansk Folkepartis, skriver Berlingske.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx