Af Jeppe Pedersen - 03/12-17 19:42

Bliver kebab gjort ulovligt i Danmark? Her er svaret Bliver kebab gjort ulovligt i Danmark? Her er svaret

Flere medier har i den seneste tid beskrevet, at kebab er på vej til at blive ulovliggjort i EU. Det er imidlertid ikke helt sandt.

storybild

Kebaben bliver IKKE gjort ulovlig i EU og dermed Danmark. (Billede: Bax Lindhardt)

'En af danskernes yndlingsspise kebabben, döneren eller sharwarmaen, kan snart blive fortid i hele EU og dermed Danmark.' Sådan lød skræmmebilledet i flere medier som Bild og Guardian og nogle danske medier. Men det er ikke sandt.

EU's Miljøudvalg har i denne uge stemt imod et forslag om at lovliggøre fosfattilsætning i kød, herunder frossen kebabkød. Fosfattilsætning bruges til at bevare smagen og teksturen i kødet, når det bliver frosset ned.

En række nye studier har nemlig påvist, at fosfattilsætning kan lede til hjerte/kar-sygdomme.

Det fik flere medier til at skrive, at EUs miljøudvalg ville lave et forbud mod fosfattilsætning i kebabkød. Men det er allerede forbudt.

Det oplyser både Margrete Auken (SF) og Christel Schaldemose (S), der begger sidder i EUs miljøudvalg.

»EU-kommisionen har lavet et forslag om, at det skal gøres lovligt at tilsætte fosfattilsætning i alle kødformer. Det har vi dog stemt ned, da vi gerne venter på nogle sundhedsundersøgelser om stoffet, som vi får svar på i begyndelsen af næste år,« svarer Margrete Auken gennem sin pressesekretær.

Da flere danske medier skrev om et muligt forbud mod kebab i Danmark, fik det flere EU-politikere op fra stolen i Bruxelles.

Heriblandt tidligere medlem af Europa Parlamentet Morten Løkkegaard (V):

Og det danske Europa Parlament:

De fleste kebabspidser, der bliver brugt i danske og udenlandske kebabstande, bliver leveret frosne fra en leverandør.

Om det bliver gjort lovligt at bruge fosfattilsætning i frossen kebabkød, bliver afgjort i EU's parlament om to uger.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx