Af - 05/10-14 21:46

Paraglider forsvundet: Fløj direkte mod vandetParaglider forsvundet: Fløj direkte mod vandet

En større eftersøgning er sat i gang i Nordjylland, da en paraglider umiddelbart er forsvundet.

Politiet og Søværnets Operative Kommando leder lige nu efter en tysk paraglider, der 18:30 fløj fra Lønstrup tæt på Løkken i Nordjylland.

Planen var, at tyskeren på en motoriseret paraglider ville flyve en mindre tur fra Lønstrup til Rubjerg, men et eller andet gik angiveligt galt.

- Vi har to vidner, der kontakter os. Den ene er hans kæreste. Han har sagt, at han skal flyve til Rubjerg og tilbage, og det ligger syd for Lønstrup. Men han flyver stik vest – ud mod vandet – og det er kærestens vurdering, at han ikke kan styre paraglideren, siger vagtchef Henrik Beck fra Nordjyllands Politi.

Politiet blev alarmeret 18:55. Den motoriserede paraglider kan holde sig på vingerne i to til tre timer, men det er ikke normalt at flyve i mørke, oplyser politiet.

I øjeblikket leder Nordjyllands Politi efter manden på land, mens Søværnets Operative Kommando forsøger at finde tyskeren på havet. Der er også sat en helikopter ind i eftersøgningen.

Ifølge vagtchef Henrik Beck har manden fløjet paraglider i de seneste to til tre år, og han havde i flere dage ventet på optimale vejrforhold for at foretage flyvningen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx