Af - 22/09-13 22:13; Opdateret: 23/09-13 16:52

Esben er blevet mere sig selv efter kønsskifteEsben er blevet mere sig selv efter kønsskifte

23-årige Esben havde indtil for et års tid siden et feminint navn og en kvindekrop. Efter en længere proces og operation i Tyskland er han endelig blevet sig selv.

storybild

Esben har fået lavet en brystformindskende operation og har været under hormonbehandling i omtrent et halvt år. Til daglig bor Esben i Odense med sin femårige søn og studerer medicin på Syddansk Universitet. Det er Esbens forældre, der har valgt hans nye navn. (Billede: Privatfoto)

Det var ikke en lille beslutning, Esben traf, dengang det gik op for ham, at han var transkønnet, og det var muligt ved operation, at skifte køn. Alligevel var der ingen tvivl.

Dengang levede han som Line Sofie og var fanget i en krop, han ikke følte sig hjemme i.

Hvordan blev du sikker på, at du ville have foretaget en kønskorrigerende operation?
- Jeg har altid følt mig anderledes end alle andre, og aldrig tænkt på mig selv som en pige. Men hvor underligt det end kan lyde, har jeg aldrig vidst, at det var en reel mulighed at ændre på sin krop på den måde indtil for omkring halvandet år siden, hvor jeg så en dokumentar om nogle andre transmænd.
Da jeg først indså, at der var en løsning på problemet, var jeg helt sikker på, at det var det, jeg skulle. Det er svært at være dreng, når alt ved ens krop er forkert.

Hvordan dit liv har ændret sig efter du er blevet Esben?
- Hvor det før i tiden har været pinefuldt at blive opfattet som en kvinde, er det meget mere afslappet nu, hvor jeg bliver set som den jeg er – nemlig en mand.
Så selvom de fysiske ændringer min krop har undergået er fantastiske, er den sociale del af forandringen på mange måder den største lettelse.
Jeg er stadig den samme person, som jeg hele tiden har været, og min grundlæggende adfærd har ikke ændret sig. Jeg bliver bare set som en mand nu. Kabalen går ligesom op.

LÆS OGSÅ: Flere danskere skifter køn i udlandet

- Hvordan har din familie og omgangskreds taget imod din beslutning og din transformation?
Jeg tænker, at enhver forælder ønsker for deres børn, at de kan gå igennem livet uden alt for meget unødigt besvær. Det samme gjorde sig gældende for mine forældre, der naturligvis ikke klappede i hænderne, da jeg gjorde dem bekendt med situationen. Men ikke desto mindre har de uden større besvær accepteret, at de nu ikke har en datter, men til gengæld en ekstra søn. Det er også mine forældre, som har valgt mit nye navn. Det føltes meget rigtigt at gøre det sådan.
Blandt mine venner møder jeg generelt også stor forståelse. Jeg tror, der er mange brikker, som falder på plads hos folk. Jeg er jo ikke blevet en anden - nok snarere mere mig selv.
Selvom min nærmeste omgangskreds generelt tog vel imod, at jeg sprang ud som transkønnet, er det ingen selvfølge at møde forståelse fra resten af omverdenen. Der er mange, som synes, det er “sygt,” “klamt,” eller noget helt tredje og samtidig insisterer på at omtale mig som kvinde. Frygten for det ukendte, kan vel altid få folk op i det røde felt – jeg ser det mere som et udtryk for manglende oplysning, end en personlig fornærmelse.

LÆS RESTEN AF INTERVIEWET MED ESBEN HER.

LÆS OGSÅ: Danskere skifter køn i udlandet

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Dansk koncern på vej i ny stor...
bt.dk
Japanere knuser dansk drøm om ny...
bt.dk
Maleri af kronprins Frederik deler...
bt.dk
DF-top: Messerschmidt vil gøre...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx