Af - 27/12-13 10:47

På vej på juleudsalg? Tjek dine rettigheder herPå vej på juleudsalg? Tjek dine rettigheder her

Hvordan er dine rettigheder, når du skal bytte din julegave eller vil gøre et udsalgskup? Mx.dk guider dig igennem udsalgsjunglen.

storybild

(Arkivfoto) (Billede: Polfoto)

I dag starter mange butikker udsalg og bugner af nedsatte fristelser, men det kan være svært at finde rundt i reglerne om reklamation og returret.

Forbrugerjurist i Konkurrence- og Forbrugerstyrrelsen Henrik Sedenmark forklarer, hvordan det hænger sammen.

Vildt butiks-slagsmål over udsolgt kondisko
Vildt butiks-slagsmål over udsolgt kondisko

- Der er ikke forskel på din reklamationsret, uanset om en vare er købt på udsalg eller til fuld pris. Men man skal dog være opmærksom på, at butikker, der normalt giver returret, somme tider ikke gør det på udsalgsvarer, siger Henrik Sedenmark til mx.dk.

Hvis du står i en butik med en julegave, der skal byttes i hånden, og du ser den på udsalg, skal du ikke være bekymret.

- Hvis man har fået en julegave, som man vil bytte, og den efterfølgende er kommet på udsalg, er det den oprindelige pris, der gælder, siger Henrik Sedenmark.

Indbrudstyv pakkede julegaver op
Indbrudstyv pakkede julegaver op

Han understreger, at butikkerne ikke må kalde varer for udsalgsvarer, hvis de ikke har været solgt til en højere pris før.

- Det kan også være en god idé at finde ud af, om varen er billigere i en anden butik end den, den er på udsalg i, for det kan den sagtens være, siger Henrik Sedenmark.

Til sidst råder forbrugerjuristen dig til at medbringe din snusfornuft, når du bevæger dig ud i udsalgsjunglen.

- Overvej, om du virkelig har brug for varen, selvom den er billig og på udsalg. Det kan især være kedeligt at have købt over evne, hvis du ikke har returret, siger Henrik Sedenmark.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx