07/09-13 09:00

Ulovligt ædegilde og druk hos PETUlovligt ædegilde og druk hos PET

Politiets Efterretningstjeneste (PET) drak og spiste for et for højt beløb på gourmetrestaurant.

storybild

Chef for PET, Jakob Scharf. (Billede: Finn Frandsen / Arkivfoto)

Politiets Efterretningstjeneste (PET) har i stor stil overtrådt 'Retningslinjer for repræsentationsudgifter vedrørende måltider', der gælder for alle ansatte i PET og Rigspolitiet.

Det skriver Ekstra Bladet lørdag.

Læs også: PET har brugt anti-terrorpenge på luksusmiddage

Når PET-chef Jakob Scharf er ude at spise på skatteborgernes regning, så fremgår det tydeligt af retningslinjerne, at han maksimalt må bruge 750 kroner per kuvert.

Det så PET's øverste chef dog stort på, da han i juni 2012 afholdt en afskedsmiddag for en anden PET-chef, der gik af efter knap tre års tjeneste, på den eksklusive restaurant Umami i København.

Læs også: PET-chef erkender: Unødvendigt

Regningen for de 10 gæster løb i alt op i 9.790 kroner, svarende til 979 kr. per kuvert, hvilket er 30 procent mere end det tilladte. Og den går ikke, fortæller forvaltningsekspert Bent Greve:

- Når man har et regelsæt, så skal det overholdes. Man kan ikke bare overskride eller beslutte sig for at overskride reglerne.

- Er det en mindre overskridelse, er det måske ok. Men når man overskrider så meget som her, så er man klart på den forkerte side af, hvad der er i orden, siger han.

Kommunikationsrådgiver Lotte Holmstrup hos PET mener dog ikke, at man er gået over stregen:

- Om det er velbegrundet at afholde en afskedsmiddag for en afgående chef i PET, og hvilke udgifter, der i den forbindelse vil være forsvarlige, beror på en konkret vurdering af bl.a. den pågældendes indsats og betydning for PET, siger hun.

Justitsminister Morten Bødskov (S) har tidligere været ude at sige, at det er Rigsrevisionens opgave at vurdere, om PET overtrådte reglerne ved besøget på Umami.

Og ifølge forvaltningsekspert Bent Greve, bør det være noget, man slår ned på, hvis det er sket før:

- Rigsrevisionen burde have opdaget en sådan overtrædelse, hvis det er noget, som sker gentagne gange, siger han.

Det spørgsmål kommer Rigsrevisionen til at skulle forholde sig til på onsdag. Her mødes de med statsrevisorerne, der har sat PETs forvaltning af offentlige midler på dagsordnen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx