Af Jesper Vestergaard Larsen - 20/04-18 11:00

Zoo-ekspert: Derfor går vi aldrig ind til ulveneZoo-ekspert: Derfor går vi aldrig ind til ulvene

Ulven strejfer hvileløst rundt mellem de nøgne træer. Sulten. Tændt. På toppen af en lille høj gør den holdt. Den spidser ørerne og slikker sig om munden. Klar.

Ekspert: Det skal du gøre, hvis du møder en ulv

Hvad ulven ikke ved er, at den er genstand for en intens debat, der har delt danskerne i to lejre. Dem der mener, at ulven er en velsignelse for den danske natur, og dem der mener, at ulvene er en iskold dræber, der bare skal skydes. Ulvedebatten raser i debatfora på Facebook, hvor »ulvekrammere« og »ulvemordere« går efter struben på hinanden.

Men er ulven overhovedet farlig for mennesker? Og hvad skal man gøre, hvis man møder en ulv? For at få svar på de spørgsmål er BT taget en tur i Zoologisk Have. Her møder vi Mikkel Stelvig, der er zoolog og ekspert i dyreadfærd. Han mener ikke, at ulve udgør en trussel for mennesker.

»Ulve er ikke farlige for mennesker. Hvis man skulle være så heldig at møde en ulv i naturen, så stop op og nyd øjeblikket. For det er højst sandsynligt meget kortvarigt. Hvis man kommer i den usædvanlige situation, at en ulv virker truende, så vil jeg starte med at stå stille og vurdere situationen. Dyret vil højst sandsynligt forsvinde af sig selv, for de er meget sky dyr. Der er ingen ulve der opsøger mennesker for at være agressive,« siger Mikkel Stelvig.

Hvis ulvene er ufarlige, hvorfor har I dem så ikke gående frit, så man kan klappe dem?

»Det vil ulvene ikke bryde sig om. Ulve lever i skjul og vil gerne være skjult for os mennesker.«

I Vestjylland findes en gruppe mennesker, der mener at ulvene er blevet lige lovligt synlige i landsskabet. Mandag aften afholdt foreningen Ulvefrit Danmark stiftende generalforsamling i den vestjyske by Ørnborg. Få kilometer derfra - på en mark ved Ulfborg - så et vidne samme dag en mand skyde en ulv med sin jagtriffel. En 66-årig mand fra lokalområdet blev anholdt og sigtet for at have skudt ulven. Han nægter sig skyldig.

Ulvedrabet i Ulfborg er den forløbige kulmination på krigen mellem ulveelskere og ulvehadere. Men for langt de fleste danskere, er vilde ulve kun noget, der er kendt fra medier og folkeeventyr.

»Ulven har fået et dårligt ry. Herovre bag mig har vi en moskusokse, og den kan faktisk være lige så farlig som en ulv, men den er der ingen, der er bange for,« siger Mikkel Stelvig.

Som de fleste andre danskere har Mikkel Stelvig aldrig mødt en vild ulv i naturen. Men heldigvis har Zoologisk Have et indhegnet område, hvor besøgende - adskilt af et hegn, en hæk, en betonvæg og en voldgrav - kan studere ulvene på nært hold.

I den fjerne ende af indhegningen bliver en metaldør åbnet. En dyrepasser kaster fire blodige kødben ind til de to store rovdyr, der strejfer sultne omkring i buret. Ulven kaster et blik over skulderen, og så giver den sig til at flå køddet fra benene med sine spidse tænder.

Selvom ulvene ikke skønnes farlige for mennesker, går dyrepasserne aldrig ind til dem.

»Vi går ikke rigtig ind til ulvene. De skal have lov at være sig selv. De kan ikke lide os mennesker, så det ville være dumt af os at gå ind til dem og håndtere dem ligesom en hund. Det kan de ikke lide.«

Kan I gå derind, hvis I skal rense noget i buret?

»Hvis vi skal det, flytter vi ulvene først, og så går vi ind i anlægget. Så der ikke er nogen ulve. Vi har ikke den der kontakt, hvor vi kommer ind til vores ulve.«

Hvorfor ikke, hvis de ikke er farlige?

»Fordi de ikke kan lide det. De er ikke vant til at være sammen med mennesker. De er ikke hunde, der er vænnet til at være sammen med mennesker og forstår menneskelige signaler. Hvis vi går ind og skal være sammen med ulvene, så vil de blive stressede og nervøse, og hvis de så ikke kan komme væk, opstår der en dum situation.«

Så bliver de farlige?

»Det vil en hund jo også blive. Hvis du presser en hund op i en krog, vil den også bide. Det vil alle dyr gøre.«

Foran de indhegnede ulve møder BT fire danskere. Vi stiller dem spørgsmålet:​ Hvad vil du gøre, hvis du møder en ulv i naturen?

 

Jimmi Andersen, 25 år, Frederikshavn:

»Jeg synes ulve er fascinerende dyr, og jeg har også en tattoveret på mit ben. Jeg synes det er spændende, at de er her, men jeg har ikke lyst til at møde en - i hvert fald ikke hvis jeg var alene. Hvis det skete ville jeg nok bare skrige og løbe min vej, og så ville jeg nok blive ædt.«

 

Sofie Emilie Vandrup, 14 år, Valby:

»Jeg synes det er dejligt, der er kommet ulve i Danmark, for jeg kan rigtig godt lide ulve. Det er faktisk mit yndlingsdyr. Hvis jeg mødte en ulv i naturen, ville jeg nok gå langsomt væk eller stå helt stille. Det er jo rovdyr, men hvis man holder sig på afstand og lader være med at prøve at ae dem, er de nok ikke farlige.«

 

Christopher Krogager og Malucca Krogager, 27 og 2 år, Stenlille:

»Mine forældre har et sommerhus i Nordsverige - helt oppe ved Lapland - og der har jeg engang set vilde ulve. Vi sad i en bil, og de løb på 100 meters afstand. De passede bare sig selv, og så løb de deres vej. I Sverige har de det med ulve, ligesom vi har det med ræve herhjemme. Det er mere bjørne, de er bange for at møde.«

 

Frederik Nejstgaard, 7 år, Allerød:

»Mine ynglingsdyr er løver, tigre og geparder. Ulve ligger nok på en fjerde plads. Hvis jeg mødte en ulv, ville jeg gå i panik og løbe min vej med hænderne i vejret. Sådan her:«

 

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Ståle frygter Europa-nedsmeltning:...
bt.dk
Gymnasieelever hærgede i offentlig...
bt.dk
Inga flyttede fra Danmark for 40 år...
bt.dk
Brøndby-boss kommer med overraskende...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx