Af - 30/03-17 19:38; Opdateret: 30/03-17 22:08

Er du tørstig? Her kan du få GRATIS øl i morgenEr du tørstig? Her kan du få GRATIS øl i morgen

I morgen kan du på udvalgte barer i København og Aarhus slukke tørsten med gratis Påskebryg.

Bildstrecke im Grossformat »

Det er efterhånden blevet fast tradition for mange danskere at tage i byen den første fredag i november, når Tuborg hvert år lancerer deres klassiske julebryg på ‘J-dag’.

I morgen markerer bryggeriet en lidt mindre kendt tradition; nemlig ‘P-dag’, som er dagen, hvor Tuborgs Påskebryg, bedre kendt som ‘Kylle Kylle’, bliver sendt på markedet.

STORT GALLERI: Her er sommerens nye is
STORT GALLERI: Her er sommerens nye is

Lanceringen finder sted på udvalgte barer i København og Aarhus, hvor tørstige sjæle kan komme forbi og få en gratis øl.

I år har Carlsberg, som ejer Tuborg, desuden valgt at give den lidt ekstra gas. Således vil der på Gothersgade og Vestergade i København og ved Åen i Aarhus være påskeoptog, hvor Kylle (i et skræddersyet kostume) vil køre igennem byen i hestevogn akkompagneret af ‘kyllepiger’ og et polkaspillende orkester.

- Det er en anden måde at fejre en tradition på. Vi kommer til at gøre ekstra meget ud af ‘P-dag’ i år, siger Kasper Elbjørn, informationschef i Carlsberg.

- Det er et nyt tiltag, som skal styrke vores arbejde med barerne, og det er noget, vi vil føre videre i 2018, supplerer han.

Nu kommer der en øl med smag af Fernet-Branca
Nu kommer der en øl med smag af Fernet-Branca

Tuborg Påskebryg, der har eksisteret siden 1913, er den mest populære påske-relaterede øl i Danmark. Således solgte den sidste år over dobbelt så godt som nummer to på listen, Harboe Påskebryg, ifølge tal fra Nielsen Daglivare Indeks.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx