Af - 14/05-14 22:27

Nu kan du få Løkke som påklædningsdukke med fadøl og dyre skoNu kan du få Løkke som påklædningsdukke med fadøl og dyre sko

Venstre-formandens dyre tøjindkøb har inspireret til en ny udgave af et stykke ægte retrolegetøj.

storybild

(Billede: MyrthueLarsen)

Lars Løkke Rasmussens dyre tøjindkøb betalt af Venstre har ikke bare skabt forargelse, men også morskab: For eksempel over, at Lars Løkke Rasmussen blandt andet har fået betalt bokseshorts, som efterfølgende er blevet sendt til skrædder.


Men sagen har ikke været god for Venstre-formanden, og derfor får alle danskere nu muligheden for at give ham en hjælpende hånd. Lars Løkke Rasmussen kan nemlig nu fås som påklædningsdukke:

- Venstres formand er blevet klædt godt og grundigt af i medierne de seneste par dage. MyrthueLarsen hjælper med at få ham klædt på igen, skriver den lille tegnevirksomhed MyrthueLarsen på Facebook som kommentar til påklædningsdukken, der lige nu bliver delt på de sociale medier.

Venstre har betalt tøj og sko til Løkke for 152.000 kr.
Venstre har betalt tøj og sko til Løkke for 152.000 kr.

Og statsministerskandidaten kan endda blive ganske velklædt: Med følger ikke bare en habitjakke (pris: ”6000 kr.”), bukser (”3000 kr.”) og sko (”2000 kr. (mindst)”). Lars Løkke Rasmussen er i påklædningsdukkeudgaven også udstyret med fadøl og ministertaburet.

Bag tegningen står Jesper Myrthue, der har lavet den i samarbejde med sin makker, Christian Larsen. Til hverdag arbejder de i telebranchen, mens tegnevirksomheden er en bibeskæftigelse, fordi de med Jesper Myrthues ord ”ikke kan lade være”. Og han er godt tilfreds med Løkke-dukken:

- Jeg synes, den er ret mild. Men hold kæft, vi har fået mange likes på den, siger han til metroxpress.

Løkke: For 2000 kroner kan man sikkert få et par sko
Løkke: For 2000 kroner kan man sikkert få et par sko

Priserne på tilbehøret har de dels selv fundet på, og dels fundet frem til efter et besøg på hjemmesiden hos tøjbutikken Zornig, hvor Lars Løkke Rasmussens tøj stammer fra.

- Så det er ren sjov. Bortset fra skoene, det er selvfølgelig oplagt, hvor deres pris kommer fra, siger Jesper Myrthue.

Træt af Løkkes tøj-regning: Tidl. borgmester melder sig ud af partiet
Træt af Løkkes tøj-regning: Tidl. borgmester melder sig ud af partiet

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx