Eksperter: Dækning af Eurovision-underskud er ulovligtEksperter: Dækning af Eurovision-underskud er ulovligt

Region Hovedstaden gav Wonderful Copenhagen 46 millioner kroner på ulovlig vis efter Eurovision, mener to eksperter.

storybild

Eurovision-vinder Conchita Wurst. (Billede: Polfoto)

Det var i strid med loven, da Region Hovedstaden gav Wonderful Copenhagen 46 millioner for at dække det store Eurovision-underskud. Det vurderer to eksperter overfor metroxpress.

Det skandaleramte turistselskab skal betale pengene tilbage over de næste syv år ved at modtage et lavere tilskud fra regionen, men det er ulovligt, siger Claus Haagen Jensen, professor i forvaltningsret:

“Aftalen er jo åbenlyst ulovlig, fordi den strækker sig over så mange år. De personer, der har været med til at vedtage aftalen, kan man gøre et ansvar gældende overfor,” siger han.

Enig bestyrelse: Eurovision 2014 skal undersøges
Enig bestyrelse: Eurovision 2014 skal undersøges

Han bliver bakket op af lektor Sten Bønsing, der peger på, at et regionsråd ifølge lånebekendtgørelsen for regioner ikke uden tilladelse fra Statsforvaltningen kan “afgive tilsagn om regelmæssige ydelser og lignende, som regionen ikke efter lovgivningen er forpligtet til at levere.”

De må dog gerne give et engangstilskud, der bare ikke må strække sig over tre år.

“Jeg har svært ved at se, at det her ikke skulle være i strid med reglerne. Man må ikke lave sådan en aftale om regelmæssige ydelser, der strækker sig over mere end en valgperiode,” siger Sten Bønsing.

Minister skal i samråd om nepotisme i DR
Minister skal i samråd om nepotisme i DR

Eksperternes vurdering bringer sindene i kog hos Enhedslisten i Region Hovedstaden.

"Behandlingen af hele den her aftale med Wonderful Copenhagen må jo gå om. Det er for sjusket og dybt beklageligt, at embedsmændene i regionen ikke undersøger juraen i sådan en aftale," siger Tormod Olsen (EL).

Eurovision-selskab kan blive opløst i morgen
Eurovision-selskab kan blive opløst i morgen

Statsforvaltningen oplyser, at de ikke har godkendt tilskuddet, men de vil ikke kommentere, om tilskuddet er ulovligt, så længe Indenrigsministeriet undersøger Eurovision-skandalen.

Direktør Claus Billehøj fra Region Hovedstaden mener dog, at de har overholdt loven.

“Vores vurdering er klart, at Region Hovedstaden ikke har handlet ulovligt. Regionsrådet har besluttet at give en ekstraordinær bevilling. Det er penge, som er brugt i 2014, og ikke et lån,” siger han.

'Misbrug' af skattemillioner kan koste straf til ledelse
'Misbrug' af skattemillioner kan koste straf til ledelse

LÆS OGSÅ: Eurovision frygtede dyreaktivister ville hævne Marius

LÆS OGSÅ: Eurovision: DR fik 72 timer til at forhindre betalingsstandsning

LÆS OGSÅ: Afgørelse: Erhvervsstyrelsen retter hård kritik mod Eurovision-selskab

LÆS OGSÅ: Manglende sikkerhed var ved at aflyse Eurovision

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx