Af Peter Astrup - 16/06-17 20:24

To indbrudstyve ville plyndre tankstation: Pludselig tiggede den ene om at blive anholdtTo indbrudstyve ville plyndre tankstation: Pludselig tiggede den ene om at blive anholdt

Politiet efterkom mandens ønske og kunne hurtigt finde den anden mistænkte også.

storybild

Flere steder er dansk politi begyndt at minde borgerne om, at antallet af indbrud stiger i sommerperioden med gode råd om sikkerhed, nabohjælp, alarmer og lignende. Men advarslerne gælder også for tyvene.

Nordsjællands Politi har skrevet en beretning på Facebook om politihunden Sparta, der sidst i maj måned fangede to tyve, som tilsyneladende skulle til at gøre indbrud i en tankstation i nattens mulm og mørke.

En borger havde observeret to mænd på en motorcykel standse op og spankulere rundt i mørket ved den forlængst lukkede tankstation. Politiet kørte derfor forbi og fandt hurtigt frem til mændene.

Men da mændene hørte ordene »det er politiet,« så tog de benene på nakken. Det var mørkt, så det var nemt for dem at gemme sig. Hvis altså ikke lige det var fordi, der var trillet en hundepatrulje forbi i samme nu.

Lille Gavel blev smidt ud af politihunde-skolen, fordi han var for sød
Lille Gavel blev smidt ud af politihunde-skolen, fordi han var for sød

Så blev politihunden Sparta sluppet løs i mørket, og da den ikke har så stort behov for lys, som sine tobenede kollegaer, så gik der ikke lang tid, før politiet kunne høre råb fra en villahave i nærheden.

Det var den ene af de to mistænkte, som nu pludselig meget gerne ville anholdes, fordi Sparta stod foran ham og gøede truende.

Politiet efterkom mandens ønske og kunne hurtigt finde den anden mistænkte også.

Det viste sig bagefter at motorcyklen var stjålet. Politiet roser i deres opslag også den borger, som havde alarmeret politiet.

22-årig anholdt efter knivstik under karneval i Aalborg
22-årig anholdt efter knivstik under karneval i Aalborg

»Når en politihund løber en mistænkt person op, så standser den og gør, indtil hundeføreren ankommer til stedet. Hvis den mistænkte forsøger at stikke af, så er det hunden bider. Vælger han i stedet at stå stille og ikke bevæge sig, så gør den bare,« siger vagtchef ved Nordsjællands Politi, Søren Bjørnestad.

»Men hundene kan bruges til adskillige ting. Der hænder også at vi skal finde borgere, der er gået hjemmefra og måske ikke kan klare sig selv på grund af demens eller andet, så kan de også bruges til det. Her angriber hundene naturligvis ikke den demente, men følger dem rundt og giver hals indtil hjælpen når frem,« siger den vagthavende.

Hunden Casper tog en kugle for sin ejer
Hunden Casper tog en kugle for sin ejer

Politiets opslag kan ses her.

LÆS OGSÅ: 40-årig i vild flugt: Nu kan han takke politihund for at være i live

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx