Af - 19/12-16 22:00; Opdateret: 22/12-16 11:12

Kommune-chef talte usandt til metroxpress: Var advaret om sexgal præstKommune-chef talte usandt til metroxpress: Var advaret om sexgal præst

Dokument afslører kommune-chef i ikke at have fortalt sandheden

storybild

Her ses et af billederne fra det som kirkens unge overfor politiet beskriver som sexfester i frikirkepræstens garage. På billedet ses præsten og to halvnøgne kvinder fra kirkemiljøet (Billede: Privat)

I kølvandet på metroxpress' mange afsløringer om en sexgal frikirkepræsts sexhærgen i en Silkeborg-frikirke, hvor mindst 10 unge hævder at være blevet sexkrænket gennem op til 10 år, hævdede Silkeborg kommunes familiechef Ken Engedal i et interview med metroxpress 1. juni, at man ikke havde modtaget nogle underretninger overhovedet om seksuelle krænkelser i frikirken.

Men det passer ikke.

Menigheden der blev forført
Menigheden der blev forført

Den kvinde, som fik hele sagen til at rulle, Bente Kjærskov, har sammen med DR 2 der genopruller sagen i dokumentaren 'I sektens kløer' fået aktindsigt i sin egen og datterens indberetning 12. august 2012, hvilket var i dagene efter at hun politianmeldte præsten og sagen var begyndt at rulle i BT. Og her fremgår det:

- En dreng 14 år gammel er angiveligt blevet seksuelt misbrugt, men forældrene vil ikke have han får hjælp, da det er bedre at tie det ihjel, lyder det i hendes indberetning, som Bente har udleveret til metroxpress.

Trods sexanmeldelser: Silkeborg-frikirke kører videre med omstridt prædikant
Trods sexanmeldelser: Silkeborg-frikirke kører videre med omstridt prædikant

Drengens navn fremgår ikke af indberetningen. Det gør dog navnene på to andre unge som også skulle være blevet seksuelt misbrugt, ifølge indberetningen.

Bente Kjærskovs indberetning. Kilde: Bente Kjærskov

Silkeborg Kommune var advaret om krænkelser i frikirke
Silkeborg Kommune var advaret om krænkelser i frikirke

Både BT og Berlingske har også tidligere fortalt, hvordan kommune og politi blev advaret om sekteriske og seksuelt grænseoverskridende forhold tilbage i 2010. Det er dog første gang, at det så klart fremgår, at kommunen blev underettet om så alvorligt seksuelt misbrug.

Kommune: Vi har aldrig hørt om sexovergreb i frikirke
Kommune: Vi har aldrig hørt om sexovergreb i frikirke

Silkeborg kommunes kommunikationschef Hans Mogensen, afviser at kommunens familiechef bevidst har talt usandt eller forsøgt at skjule noget.

- Der er tale om en misforståelse. Ken Engedal troede han svarede på om der var bekræftede overgreb.

Der spørges jo om nogen havde nævnt overgreb, og det var der jo?

- Ja, men der har han så misforstået det.

Kommunikationchefen bekræfter at familiechefen var bekendt med underretnignerne om seksuelt misbrug, da han svarede på spørgsmålet, og erkender også at der var ting, man burde have gjort anderledes, da sagen kom frem i 2012:

- Vi burde i højere grad at have talt med børnene end med deres forældre, som vi fokuserede for meget på. Vi skulle have lavet børnefaglige samtaler med børnene, siger han.

Bente Kjærskov er i dag rystet over kommunen ikke stod ved at hun advarede dem:

- Jeg synes, det er skræmmende. De gjorde intet. Jeg tænker, de har forsøgt at putte det ind under gulvtæppet. Hvis nu de havde grebet ind, hvor mange kunne vi så have forhindret i at blive misbrugt.

Er du tryg ved at kommunen gør nok nu?

- Det føler jeg mig faktisk ikke sikker på. Kommunen virker slet ikke gearet til det her.

RETTELSE: Det fremgik tidligere i denne artikel, at navnet på den 14-årige dreng, som skulle være misbrugt var overstreget i indberetningen. Dette er ikke korrekt. Det er navnet på en far til et andet barn, der er overstreget. Kommunen fik ikke oplyst identiteten på drengen. Metroxpress beklager fejlen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx