13/08-17 22:43; Opdateret: 13/08-17 23:09

K: Nu vi må prøve at lette skatten andre stederK: Nu vi må prøve at lette skatten andre steder

- Vi har kæmpet hårdt for at overbevise DF, siger Mette Abildgaard (K) om at droppe topskattelettelser.

storybild

København. Færre skal betale topskat, står der i regeringsgrundlaget. Men det bliver ikke foreløbigt. Det erkender regeringen, der opgiver at spille ud med et forslag om at sænke topskatten i sit kommende skatteudspil.

Det ærgrer Konservatives gruppeformand, Mette Abildgaard.

- Vi har kæmpet meget hårdt for at overbevise Dansk Folkeparti om, at vi skal have lettet på topskatten, fordi vi tror, at det vil give vækst og beskæftigelse.

- Men vi må bare sande, at vi ikke er kommet ret langt med det. Derfor må vi prøve at lette på skatten andre steder, hvor Dansk Folkeparti vil bakke op, siger hun.

DF meldte ved sit sommergruppemøde i begyndelsen af ugen klart ud, at man ikke vil gå med til at lette på topskatten.

Skatteordfører Dennis Flydtkjær (DF) er søndag tilfreds med, at topskattelettelser er taget af bordet. Han vil dog gerne diskutere lettelser i bunden.

Ifølge Mette Abildgaard vil regeringen da også fokusere på andre skattelettelser, nu hvor en lavere topskat ikke længere er i spil.

- Der er mange steder at sætte ind. Vi kommer til at arbejde for at lette skatten i bunden, men vi kommer også til at kigge på nogle af de mange afgifter, som der er, siger gruppeformanden.

Hun gør det dog klart, at det stadig er partiets politik at lette topskatten.

- Topskatten er en vækstdræber og principiel forkert. Men vi må sande, at det ikke bliver i dette efterår, siger hun.

Radikale Venstres leder, Morten Østergaard, peger også på, at det er i bunden, at skatten skal sænkes.

- Vores budskab til regeringen er, at den i det mindste skal fokusere de penge, man kan finde, på at lette skatten i bunden frem for at smøre det tyndt ud til diverse afgiftslettelser, siger den politiske leder.

Udmeldingen om topskatten kommer forud for, at partierne i efteråret skal aftale den sidste del af den såkaldte jobreform - skattelettelserne.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx