15/09-17 16:53; Opdateret: 15/09-17 18:31

Søren Pape i større trafikuheld med ministerbilSøren Pape i større trafikuheld med ministerbil

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) involveret i større trafikuheld. Han og de øvrige i bilen er uskadt.

storybild

Odense. Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) har fredag eftermiddag været med i større trafikuheld på Fyn.

Justitsministeriet oplyser i en pressemeddelelse, at hverken justitsministeren eller andre i ministerbilen er kommet til skade.

Ministerbilen kørte i retning mod Jylland, da den blev påkørt bagfra på Fynske Motorvej.

Vagtchef Thomas Bentsen, Fyns Politi, oplyser, at ulykken skete klokken 15.45.

Op til ti biler, herunder Papes ministerbil, var involveret i et harmonikasammenstød.

Ulykken skete i det sydøstlige Odense i nærheden af Tietgenbyen.

- Ingen er kommet alvorligt til skade, siger Thomas Bentsen.

Der er sket skade på nogle af de involverede biler, og ulykken har også givet en del kø på motorvejen, som det tager nogen tid at afvikle.

Fyens.dk skriver, at Søren Pape Poulsen var på vej til et møde med en gruppe borgere for at diskutere støjafskærmning af motorvejen.

Det møde er nu aflyst, oplyser ministerens særlige rådgiver Peter Utzon til fyens.dk.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx