Af - 04/04-17 04:00; Opdateret: 04/04-17 10:33

Flere og flere 'gamle mænd' kører på farlige motorcyklerFlere og flere 'gamle mænd' kører på farlige motorcykler

Flere og flere ældre mænd følger trangen til at køre på motorcykel uimodståelig. Det kan være livsfarligt.

storybild

Flere og flere midaldrende mænd køber motorcykler, når ungerne er fløjet fra reden og der er flere penge at rutte med. (Billede: Scanpix/Maria Hedegaard)

Blankpoleret krom. Læder. Den brølende lyd og en særlig duft af frihed.

Flere og flere midaldrende mænd veksler friværdien i ejerboligen til en kværn, og ved årsskiftet var der 156.311 motorcykler på de danske veje. Det er stigning på hele 31,6 procent siden 2007, viser tal, som metroxpress har trukket hos Danmarks Statistik.

For høj fart er ofte skyld i motorcyklisters dødsulykker
For høj fart er ofte skyld i motorcyklisters dødsulykker

9 ud af 10 motorcykler i Danmark ejes af mænd, og midaldrende mænd i 45-60 års-alderen er stærkt overrepræsenterede. Det er der flere grunde til, bemærker livsstilsekspert og foredragsholder Christian Grau, der selv har et passioneret forhold til virile hestekræfter.

- Det er mænd, der har nået 'nu-skal-det-være'-alderen. Nogle har måske kørt motorcykel, da de var unge, men så kom der børn, ejerbolig og snusfornuft. Nu står de så med rådighed i økonomien og gråt hår i tindingerne og drømmer sig tilbage til ungdommens frihedsfølelse, siger Christian Grau og tilføjer:

Nu er det slut med de særlige parkeringsregler for motorcyklister
Nu er det slut med de særlige parkeringsregler for motorcyklister

- En motorcykel er på mange måde et motoriseret symbol på frihed. Man sidder i det fri og får det hele ind ufiltreret. Det har en egoistisk dimension, mens hans Citroën C5 hjemme i garagen er familie-marineret med isofix-sikkerhedsbeslag og Postmand Per på CD-afspilleren. Men motorcyklen - det er hans. Han lægger en del identitet i den maskine.

Stigende boligpriser og reallønsfremgang de seneste to-tre år har oven på kriseårene sat gang i hjulene hos motorcykelforhandlerne. Den midaldrende motorcykelkøber går ofte efter såkaldte ‘naked bikes’ med blottede motordele, siger formand for Motorcykel Forhandler Foreningen, John Tange.

- Det er ofte modeller, hvor man sidder ret oprejst og uden læ fra en kåbe. På sådan en cykel mærker man virkelig vinden og farten, siger han.

TV: Motorcyklist så bilist flygte fra uheld: Så tog han sagen i egen hånd
TV: Motorcyklist så bilist flygte fra uheld: Så tog han sagen i egen hånd

Jesper Sølund, dokumentationschef i Sikker Trafik, bemærker, at antallet af dræbte i motorcykelulykker i 2016 steg til 26 fra 19 i 2015 og 10 dræbte i 2012, hvor antallet af dødsfald var lavest.

- Risikoen for at blive dræbt, når man kører på motorcykel, er voldsomt meget større, end hvis man kører bil. Det er jo ikke så ulogisk, da man kører med samme hastighed, men på en motorcykel sidder temmelig ubeskyttet, siger han og pointerer, at alderen har stor betydning for, hvor alvorligt man kommer til skade:

Midaldrende ægtepar er i livsfare efter motorcykelulykke
Midaldrende ægtepar er i livsfare efter motorcykelulykke

- De midaldrende mænd fylder ret meget i ulykkestatistikkerne, og de kommer altså ofte mere til skade end de unge mænd. Mens en mand på 18-30 år måske slipper med en forstuvet arm og nogle knubs, bliver skaderne langt mere alvorlige, når man kommer højere op i alderen. Der ser vi, at brækkede knogler går ind og skader bløddele som for eksempel lungerne, siger han og tilføjer, at farten er den enkeltfaktor, som er årsag til flest motorcykelulykker.

I forsikringsselskabet Alm. Brand gør skadedirektør Brian Wahl Olsen opmærksom på, at det er lige så vigtigt at forsikre sig selv som den dyrt indkøbte motorcykel.

- Vi har senest i sidste uge sendt breve ud til de kunder, som har tegnet en kasko for deres nyindkøbte motorcykel, men som ikke har taget højde for at ændre deres ulykkesforsikring, så den også dækker den forhøjede risiko, der er ved motorcykelkørsel. Det er jo lidt tosset at forsikre maskinen til 100.000 kroner, men ikke sikre sig selv, hvis ulykker sker, siger han og tilføjer, at den typiske forsikringssum ved invaliditet er en million kroner.

44-årig mister livet ved  voldsom ulykke i kryds
44-årig mister livet ved voldsom ulykke i kryds

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx