19/04-18 14:02; Opdateret: 19/04-18 14:15

Lær at styre uden om skadelig kemi i dagligdagenLær at styre uden om skadelig kemi i dagligdagen

Otte ud af ti småbørnsforældre vil gerne blive bedre til at undgå skadelig kemi. Derfor fortæller en kemiekspert her, hvad du skal være særligt opmærksom på.

storybild

Mange småbørnsforældre vil gerne være bedre til at undgå skadelig kemi i hverdagen, viser en ny spørgeundersøgelse fra Miljømærkning Danmark. Free/Roberto Binetti/colourbox

København. Når vi står i supermarkedet og vil købe en ny håndcreme eller bagepapir, er det ikke altid, at vi husker at tjekke efter, hvad produkterne rent faktisk indeholder.

Men det vil mange af os gerne blive bedre til. Særligt småbørnsfamilier vil nemlig gerne blive bedre til at undgå den skadelige kemi i butikkerne.

Det viser en spørgeundersøgelse fra Miljømærkning Danmark, hvor mere end otte ud af ti småbørnsforældre svarer, at de gerne vil blive bedre til at gå uden om den skadelige kemi.

Ofte kan det være svært at vide, hvad skadelig kemi er, men det kan projektchef hos Forbrugerrådet Tænk Kemi Claus Jørgensen gøre os klogere på.

Kemiske stoffer kan nemlig være mange ting, men et af de mest kendte stoffer er ftalater, som findes i plastik.

- Du kan prøve at undgå den bløde plast - særligt den, der er lavet af pvc - fordi der oftest er blevet brugt ftalater. Det er nemlig et blødgørende stof, som kan virke hormonforstyrrende, siger Claus Jørgensen.

Netop de hormonforstyrrende stoffer skal man gerne undgå, da de ifølge Miljøstyrelsen mistænkes for at kunne påvirke hormonbalancen samt medføre kræft.

Derfor bør man ifølge Claus Jørgensen også holde sig fra stoffer som fluor.

- Fluorstoffer forekommer ofte i fødevareemballage som bagepapir, fordi det afviser fedt og smuds. Men de er problematiske, og dem skal man helst undgå, siger han.

Også bisphenol A, som findes i plast, kan være hormonforstyrrende, fortæller Claus Jørgensen.

Problemet er bare, at producenterne ikke er forpligtede til at deklarere, om der blevet brugt enten ftalater, fluor eller bisphenol A i materialerne.

Til gengæld kan du gå efter produkter med enten Svanemærket eller EU-blomsten. Ifølge Miljømærkning Danmark lever den type produkter nemlig op til en række skrappe miljø- og kemikaliekrav og indeholder derfor ikke de skadelige stoffer.

Claus Jørgensen anbefaler også, at man vælger de miljømærkede produkter, hvis man gerne vil være helt sikker på at undgå den skadelige kemi.

Bliver man alligevel i tvivl, når man står i butikken, er der også en anden mulighed.

- Der er ret mange produkter i dag, der både har Svanemærket og EU-blomsten, men det er ikke alle produkter, der er mærket, og derfor kan det være svært at finde rundt i dem.

- Derfor har vi lavet appen "Kemiluppen", hvor du kan skanne et produkt i butikken, og se om produktet indeholder skadelig kemi. Så kommer det op med en A-, B- eller C-vurdering, alt efter hvilke stoffer der er i, siger Claus Jørgensen fra Forbrugerrådet Tænk Kemi.

Er produktet mistænkt for at indeholde farlige stoffer, ryger det i C-kategorien, mens produkter, der er fri for problematisk kemi, kommer op i A-kategorien, siger han.

Ud over i plejeprodukter, emballage og byggeprodukter kan du også finde skadelige stoffer overalt i miljøet omkring os, fortæller Claus Jørgensen.

- De er i vores indeklima, de er i vores elektronik, og de ligger i støvet derhjemme, fordi ftalater blandt andet kommer fra ledninger på gulvet. Så det handler meget om at lufte ud og gøre rent, siger Claus Jørgensen.

Fakta: Det får du ved at vælge Svanemærket og EU-blomsten

- Produkter mærket med Svanemærket og EU-blomsten er bevist at være helt fri for kemiske stoffer, der kan være skadelige for din krop og miljøet.

- Du kan finde Svanemærket og EU-blomsten på mere end 15.000 produkter og serviceydelser.

- Det omfatter alt fra plejeprodukter, vaskepulver, madpapir, tekstiler, møbler, hoteller og boliger.

- Alene inden for pleje- og hygiejneprodukter er der flere end 3000 svanemærkede produkter at vælge mellem.

- Det kan være alt fra ansigtspleje, barberskum, tamponer, hår- og kropspleje, solcreme og tandpasta.

Kilde: Miljømærkning Danmark.

/ritzau fokus/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Mand faldet over bord: Kæmpe...
bt.dk
Solgt i hele landet: Spis ikke denne...
bt.dk
Forsker: Disse jobs forsvinder i...
bt.dk
Medier: Fodboldlegende skal giftes...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx