Af Amalie Abildgaard,David Andersen - 13/09-17 04:01

Omstridte 'Offensimentum' blev lukket - men bliver ved med at genopståOmstridte 'Offensimentum' blev lukket - men bliver ved med at genopstå

De mere end 100.000 medlemmer af den nu lukkede Facebook-gruppe 'Offensimentum' søger mod nye, ondskabs-fulde fællesskaber.

Hvad synes de unge om den udskældte Facebook-gruppe Offensimentum?

Deling af nøgenbilleder, mobning og chikane.

Sådan har den kontroversielle Facebook-gruppe 'Offensimentum' blandt andet gjort sig negativt bemærket i de seneste år.

Senest gik det ud over en kvindelig blogger, der blev udsat for massiv chikane, efter hun skrev et kritisk indlæg om gruppen. Det førte mandag til lukningen af gruppen.

LÆS OGSÅ: Elises nøgenbilleder blev delt mod hendes vilje: - Jeg er glad og lettet, men urolig

Med 106.000 medlemmer i den oprindelige gruppe varede det dog ikke længe, før nye, lignende sider skød op på Facebook. Størst var 'Offensimentum 2.0', der med et groft motto om at være 'dobbelt så offensiv' nåede at have 10.000 medlemmer, inden den i går også blev lukket. En optælling viser dog, at der ved avisens deadline var mindst 20 lignende grupper. Størst er 'Offensimentum 3.0' med cirka 10.000 medlemer.

Flere af grupperne opererer som skjulte og hemmelige, så man skal inviteres for at få adgang. Det gør dem sværere at opdage og fjerne.

Og det er da også umuligt for Facebook at stoppe disse grupper. Det mener professor i Informations- og Kommunikationsetik på Aalborg Universitet Thomas Ploug:

»Det fungerer på samme måde, som at selv om politiet gør en indsats for at stoppe fartbilister og tyve, så vil der altid være overskridelser af fartgrænserne og tyverier,« siger han.

LÆS OGSÅ: DF-politikers søn var med i kontroversiel gruppe: - Vi har haft en samtale om sagen

Facebooks talsmand i Danmark vil ikke interviewes om 'Offensimentum', men skriver generelt om grupper i et e-mailsvar til metroxpress:

'Vi tillader ikke chikane eller mobning på vores platform. Og vi fjerner indhold, der overskrider vores regler, når vi modtager en anmeldelse. Grupper eller profiler, der gentagne gange bryder vores regler, kan blive slettet permanent.'

  • Den oprindelige Facebook gruppe Offensimentum lukkede for sine 106.000 medlemmer den 11. september.
  • Efterfølgende blev flere Offensimentum-grupper oprettet - heriblandt Offensimentum 2.0, der nåede over 10.000 medlemmer, før også den blev lukket.
  • Siden er mere end 20 grupper med navnet 'Offensimentum' blevet oprettet. Størst er 'Offensimentum 3.0' med flere end 10.000 medlemmer.
  • Man skal inviteres og godkendes for at blive en del af flere af grupperne, da de er hemmelige og lukkede.
  • Offensimentum blev bygget på et negativt fællesskab, hvor der gives likes for at dele offensive ting.
  • Den har gjort sig bemærket flere gange i medierne - blandt andet ved deling af hævnporno, grove opslag om forsvundne unge i Danmark og handicappede.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx