26/01-14 23:06

Narkotika dræber flest i provinsenNarkotika dræber flest i provinsen

Nye tal afslører, at dødsfald på grund af narkotika er fordelt på 93 af landets 98 kommuner.

storybild

Narkoman ved at sprøjte stoffer ind i kroppen ved hjælp af en kanyle. Arkivfoto (Billede: Polfoto)

Drop forestillingen om, at et narkodødsfald er en tynd aids-ramt heroinmisbruger liggende på Istedgade i København med en sprøjte i armen, skriver Politiken mandag.

Nye tal viser, at narkodødsfald sker i 93 af Danmarks 98 kommuner. Netop derfor skal indsatsen mod stofmisbrug tænkes om, mener Landsforeningen af Væresteder (LVS) og organisationen for socialt udsatte, Svid.

Virkelighedens Walter White arresteret for salg af narko
Virkelighedens Walter White arresteret for salg af narko

En opgørelse over narkorelaterede dødsfald per 10.000 indbyggere fordelt på kommunerne viser, at København ligger på en 11.-plads, Aalborg på en 18.-plads og Aarhus på en 22.-plads. I alt sker 26 procent af alle narkodødsfald i de tre byer. De resterende 74 procent er spredt ud over resten af landet. Opgørelsen dækker perioden 2007 og 2009-2012. 2008 er ikke med på grund af kommunalreformen.

Samsø er nummer 1 på listen med 2 dødsfald. Den høje placering skyldes kommunens lave indbyggertal på 3.806. Svendborg er nummer 2 med 28 dødsfald, Odense nummer 3 med 92 dødsfald og Esbjerg nummer 4 med 53 døde. Tallene stammer fra LVS' og Svid's 'Årsrapporten på udsatteområdet for 2013', som udkommer i dag.

Politi: 16 rumænske kvinder solgt til sex i København
Politi: 16 rumænske kvinder solgt til sex i København

- København er kun på 11.-pladsen, når det gælder antallet af narkodødsfald i forhold til byens indbyggerantal. Der er en hel masse byer ude i provinsen, hvor man har langt flere dødsfald. Det er uforståeligt for os, at man ikke bruger de her tal, når man skal tilrettelægge indsatsen i kommunerne, siger sekretariatschef i LVS Cliff Kaltoft til Politiken.

Formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen, finder tallene meget interessante, fordi de udfordrer sundhedsmyndighedernes nationale indsats mod stofmisbrug.

25-årig mand varetægtsfængslet for 1,8 kilo brun heroin
25-årig mand varetægtsfængslet for 1,8 kilo brun heroin

- Jeg kan kun være enig i, at der er brug for at tænke geografien ind i indsatsen mod stofmisbrug, hvis antallet af narkorelaterede dødsfald skal reduceres. Jeg tror ikke, det eneste, der kan reducere det, er stofindtagelsesrum eller heroinbehandling. De to ting er en del af løsningen, men der skal en bredspektret indsats til, viser de her tal, lyder vurderingen fra Jann Sjursen over for Politiken.

I 2012 døde 210 personer på grund af indtagelse af narkotika. I årsrapporten fra LVS og Svid fremgår det ikke, hvilke stoffer der var årsag til dødsfaldene.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx