Af - 08/03-14 14:35; Opdateret: 08/03-14 15:20

Sabine fik tæsk og blev voldtaget: Nu står hun fremSabine fik tæsk og blev voldtaget: Nu står hun frem

26-årige Sabine Stache har valgt at stå frem og fortælle om de utallige overgreb, hun har været udsat for.

storybild

Privatfoto

- Vi lå i min seng og snakkede, da min X pludselig kaldte mig for ‘Simone.’ Jeg spurgte, hvem Simone var, men han forblev tavs og begyndte at tage på mig. Jeg afviste ham. Men så greb han fat om min hals med begge hænder. Han klemte hårdt om min hals, og jeg forsøgte at vriste mig fri, imens jeg bad ham om at stoppe. Han klemte så hårdt og så længe, så jeg hverken kunne trække vejret eller sige noget.


Har du også været udsat for vold fra din kæreste? Så vil vi gerne høre fra dig. Kontakt os på mail eller SMS 1204(koster alm. sms-takst) skriv mx efterfulgt af besked


Sådan beretter Sabine Stache på sin blog om den første gang, hun blev udsat for vold fra sin eks-kæreste. Det skulle desværre vise sig ikke at være den eneste gang.

Forsker: Danske kvinder er ikke mest udsat for vold
Forsker: Danske kvinder er ikke mest udsat for vold

Igennem næsten to år fra hun var 21 år til hun var 23 år forulempede han hende med vold og voldtægter. Den første gang efter bare et par uger.

Sabine Stache var sammen med 'X,' som hun konsekvent kalder ham, i otte måneder, men blev efterfølgende forfulgt i 15 måneder.

- Jeg var nødt til at ses med ham for at holde hans temperament nede, siger hun til metroxpress og fortæller, hvordan det lod sig gøre, at voldtægtsmanden, der siden hen fik en fængselsdom, igen og igen kunne forgribe sig på hende.

- Jeg var kørt psykisk ned, og han havde fået isoleret mig fra andre mennesker. Når han kom, truede han med at slå min familie ihjel, hvis jeg ikke lukkede ham ind.

Så mange danske kvinder får tæsk
Så mange danske kvinder får tæsk

Svært ved at sove
Sabine står frem og fortæller sin historie for at skabe fokus på kærestevold. Hun begyndte sin blog for et par uger siden, og omkring 4.000 mennesker har allerede besøgt den.

Her har hun kontakt til andre voldsramte, som hun giver råd og vejledning.

Sabine er 26 år i dag. Hun har langt fra rystet de forfærdelige oplevelser af sig.

- Jeg har lider af post traumatisk stress-syndrom, angst, depression og anoreksi. Min hukommelse er meget svækket, og jeg har svært ved at sove, siger hun.

Derfor er hun sygemeldt og er hjemmegående. Men det er også ekstreme overgreb, som den unge kvinde har været udsat for:

Hun fortæller om et af flere overgreb, hvor 'X' tog fat halsen og klemte til, så hun næsten blev kvalt.

- Han havde sex med mig, mens jeg ikke var ved bevidsthed, siger hun om det uhyggelige overgreb.

Ny kæreste
Sabine har en ny kæreste i dag. Og til trods for at den nye mand i hendes liv på ingen måde kan sammenlignes med den gamle, så var det svært at give sig hen og stole på ham, fortæller hun.

- Jeg var nødt til at se ham an i nogle uger, før jeg turde være kæreste med ham. Men nu er jeg kommet over det.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx