Af - 22/04-17 22:04; Opdateret: 22/04-17 22:18

'Mads & Monopolet' møder hård kritik: - Den slags er IKKE underholdning!'Mads & Monopolet' møder hård kritik: - Den slags er IKKE underholdning!

Det hagler med kritik ned over Mads Steffensen og hans monopol på P4, der i dag kom med en kontroversiel opfordring til en lytter.

Bildstrecke im Grossformat »

Det er dyremishandling, og derfor er det helt ude i hampen, at et enigt kendis-panel i dagens udgave af det populære radioprogram Mads & Monopolet på P4 anbefalede en lytter at gå ind og se tyrefægtning i Valencia i Spanien.

Sådan lyder det fra dyreværnsorganisationen World Animal Protection Danmark.

- Tyrefægtning er ikke underholdning, men et tragisk skue over et lidende dyrs chanceløse dødskamp. Kultur og tradition kan ikke bruges som undskyldning for at mishandle dyr, siger Gitte Buchhave, direktør i World Animal Protection Danmark.

Lise Lotte raser mod 'Mads og monopolets' Ane og Mads
Lise Lotte raser mod 'Mads og monopolets' Ane og Mads

Dagens paneldeltagere, skuespiller Pilou Asbæk, chefredaktør på Weekendavisen Martin Krasnik og tv-vært Sofie Linde, anbefalede under henvisning til, at man altid skal være åben over for andre kulturer og aldrig sige nej til en oplevelse, lytteren at gå tyrefægtning.

Men ifølge World Animal Protection Danmark er det netop denne tankegang, der holder liv i en tradition, som medfører en grusom død for tyrene.

Heftig kritik efter Mads og monopolet lørdag
Heftig kritik efter Mads og monopolet lørdag

Gitte Buchhave kalder det 'problematisk' at DR i et af deres mest populære programmer 'legitimerer dyremishandling'.

- Det sender et uheldigt signal om, at denne type underholdning er helt okay. Kulturarv retfærdiggør ikke en aktivitet, der beror på dyremishandling, siger hun.

Sofie Linde overrasker: Så lidt fik jeg for mit første værtsjob på DR
Sofie Linde overrasker: Så lidt fik jeg for mit første værtsjob på DR

Programmets mangeårige vært, Mads Steffensen, mener, at World Animal Protection Danmark bør glæde sig over, at et tema, der ligger organisationen meget på sinde, bliver taget op til debat.

- Det giver dem jo en god mulighed for at fortælle, hvad de synes. Vores paneldeltagere er ikke eksperter. De siger, hvad de synes, og så kommer der en debat efterfølgende om, hvorvidt man er enig med dem eller ej. I stedet for at være sure, synes jeg, de (World Animal Protection Danmark, red.) skulle glæde sig over, at denne lørdag fik de diskuteret noget, der betyder noget for dem, siger Mads Steffensen og tilføjer:

Lytterne raser: 'Mads og monopolet' anklaget for sexisme
Lytterne raser: 'Mads og monopolet' anklaget for sexisme

- Mads & Monopolet er et program, hvor der bliver givet og taget. Der er højt til loftet, og lytterne kender præmisserne. Vi har aldrig påstået, at vi er en jury eller en domstol. Vi siger bare, hvad vi synes.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx