Af - 28/01-17 17:49

Har du set Ida? Politiet efterlyser selvmordstruet kvindeHar du set Ida? Politiet efterlyser selvmordstruet kvinde

En 30-årig kvinde, der beskrives som ‘selvmordstruet’, er forsvundet fra en psykiatrisk afdeling i Odense. Nu efterlyses hun af politiet.

storybild

30-årige Ida Chemnitz forlod Odense Universitetshospital i formiddag omkring klokken 11. Politiet beskriver hende som 'selvmordstruet', og vil meget gerne kontaktes, hvis nogen ser hende. (Billede: Politifoto)

Fyns Politi efterlyser nu 30-årige Ida Chemnitz, der i formiddag omkring klokken 11 stak af fra psykiatrisk afdeling på Odense Universitets Hospital, hvor hun er indlagt.

Det er vigtigt, at hun bliver fundet hurtigst muligt, idet hun beskrives som ‘selvmordstruet’.

- Der er ingen indikationer om, hvor den savende kan tænkes at søge hen. Beboere i Odense og omegn opfordres til opmærksomhed, når de færdes i byen og i naturen, lyder det i en pressemeddelelse fra politiet.

Vagtchef ved Fyns Politi Asbjørn Høy Larsen oplyser, at Ida Chemnitz ikke er tvangsindlagt. Men det er, så vidt politiet ved, første gang, hun er stukket af.

- Vi har ikke haft noget med hende at gøre før, siger han til metroxpress.

Han understreger, at hun ikke er farlig for sine omgivelser, og at man godt kan tage kontakt til hende, hvis man ser hende.

- Det kan man roligt gøre. Der er ikke noget farligt ved hende eller noget. Men vi vil selvfølgelig gerne kontaktes hurtigst muligt, siger Asbjørn Høy Larsen.

Fyns Politi opfordrer til, at man straks kontakter dem på tlf. 114 eller 6614 1448, hvis man ser hende.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx