07/07-17 06:47; Opdateret: 07/07-17 08:26

DMI: Der er udsigt til typisk dansk sommervejrDMI: Der er udsigt til typisk dansk sommervejr

Den danske sommersol kommer kun sporadisk til at kigge frem mellem skyerne i den kommende weekend. Særligt fredag og lørdag bliver primært skyet og med byger.

storybild

Det oplyser Anja Bodholdt, der er vagthavende meteorolog på Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

- Der er ikke udsigt til nogen hedebølge, som måske er det, mange går og håber på. Drømmen om varmt dansk sommervejr, den må vi udskyde lidt. Det er lidt kedeligt, men nok meget typisk for den danske sommer, siger hun.

Det er især den første del af weekenden, der bliver grå og trist, oplyser DMI.

- Fredag bliver domineret af mange skyer og byger over store dele af landet. Det bliver nogle steder med stor sandsynlighed ledsaget af noget torden. Og temperaturen kommer til at ligge mellem 17 og 20 grader.

Der er enkelte steder i den sydlige del af landet, hvor man måske kan være heldig. Her kan termometret nemlig nå 22-23 grader, fordi en svag varmefront passerer fra syd.

Lørdag starter som fredagen slutter - med mange skyer og en smule regn og byger. Men omkring middag klarer det op fra nordvest.

- Efterhånden bliver det mere tørt, og temperaturen får måske også et lille nøk op, så den kommer til at ligge mellem 17 og 20 grader, siger Anja Bodholdt.

Den opklaring, der kommer fra nordvest, breder sig efterfølgende til resten af landet. Det giver pote søndag, hvor der flere steder kan blive "sommerligt".

- Søndag bliver relativt flot, hvis man går og håber på traditionelt sommervejr. Det bliver mellem 15 og 20 grader over det meste landet, men vigtigst er det nok, at der ikke er udsigt til nedbør. Det bliver mere sommerligt end de to foregående dage, siger meteorologen.

- Samlet set kan man sige, at det bliver en weekend med normalt dansk sommervejr. Det er ikke decideret varmt, men det bliver en pæn afslutning på weekenden, slutter hun.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx