Af Ritzau - 25/12-16 19:03; Opdateret: 25/12-16 21:01

Den forsvundne Emilie Meng er fundet dødDen forsvundne Emilie Meng er fundet død

17-årige Emilie Meng, der har været forsvundet siden juli, er fundet død på Sjælland, oplyser politiet.

storybild

Knap et halvt år efter at Emilie Meng forsvandt på vej hjem fra en bytur, er hun blevet fundet død i en sø. (Billede: Free/Colourbox)

Den forsvundne Emilie Meng fra Korsør er fundet død. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter søndag aften.

Liget af den unge pige blev fundet i en sø ved Regnemarks Bakke i Borup på Sjælland.

Det var klokken 15.39 Juleaftensdag, at politiet fik en anmeldelse om, at en person havde fundet en død.

Liget blev overført til Retsmedicinsk Institut, som har fastslået, at der er tale om den forsvundne teenager fra Korsør.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi skriver i en pressemeddelelse, at det tyder på, at liget har ligget i søen i flere måneder.

Den dengang 17-årige Emilie Meng forsvandt fra Korsør Station natten til 10. juli. Den unge pige havde forinden været på bytur med venner i Slagelse.

Emilie Mengs familie er blevet underrettet om, at hun er fundet død.

- Fundet åbner for nogle helt nye efterforskningsmuligheder. Vi ved nu, at Emilie er fundet langt fra sit hjem, siger politiinspektør Kim Kliver i pressemeddelelsen.

Dødsårsagen, og hvorvidt der er tale om en forbrydelse eller ej, er uvist.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi holder pressemøde om sagen senere søndag aften og vil derfor ikke svare på spørgsmål før mødet.

Siden den unge piges forsvinden har der været en omfattende eftersøgning i gang. Også frivillige borgere har forsøgt at hjælpe med sagens opklaring.

Politiet har også foretaget flere ransagninger.

En ransagning i slutningen af oktober kom i stand, efter at nogle naboer havde meldt to beboere til politiet. Anmelderne havde aflyttet adressen, og de mente at have hørt lyde fra en indespærret person.

Politiet fandt ikke noget, og de to beboere fra Korsør har siden krævet erstatning for ransagningen i oktober og flere andre, som politiet foretog i forbindelse med efterforskningen. De kræver tilsammen 150.000 kroner i erstatning.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Skatteministeren afslører: Så dyrt...
bt.dk
Geggo afslører: Jeg er startet på en...
bt.dk
Dansker bag banebrydende forskning:...
bt.dk
Politiet jagter mand med specielle...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx