Af - 16/09-13 06:00; Opdateret: 16/09-13 07:26

Anklage: 'Rita' på TV 2 opfordrer unge til at rygeAnklage: 'Rita' på TV 2 opfordrer unge til at ryge

TV2 og Mille Dinesen ansporer med markedsføringen for tv-serien 'Rita' børn og unge til at ryge, mener Kræftens Bekæmpelse. TV2 afviser.

storybild

Skønne Mille Dinesen ryger løs i rollen som 'Rita'. Det er en direkte opfordring til unge om at gøre det samme, lyder det fra Kræftens Bekæmpelse. (Billede: metroxpress)

Det er stærkt kritisabelt, at TV2 har plastret gader og stræder til med mandshøje plakater af en storrygende Mille Dinesen i titelrollen som læreren 'Rita' i den populære tv-serie.

Sådan lyder reaktionen fra Kræftens Bekæmpelse på plakaterne, hvor den populære og smukke skuespiller holder en tændt cigaret, og røgfanen samler sig i en røg-glorie over hendes hoved.

LÆS OGSÅ: Nu skal cigaretterne væk fra legepladserne

- Vi er stærkt imod plakater som denne. Amerikanske undersøgelser viser, at en tredjedel af børn og unge, der udsættes for promovering af denne slags, har større risiko for at begynde at ryge, siger Per Kim Nielsen, projektchef for 'Børn, unge og rygning' i Kræftens Bekæmpelse og tilføjer:

Stjernerne fra 'Rita': Sådan var vores skoletid

- Som kendt personlighed optræder man som forbillede for børn og unge, og det er vigtigt, at man sender de rette signaler. Der ligger et etisk ansvar hos både skuespiller og tv-redaktion.

Lotte Lindegaard, kanalchef på TV2, mener, at plakaten er uskyldig.

- TV2 vil selvfølgelig ikke opfordre til rygning. Rita er en fiktionskarakter. Hun er politisk ukorrekt og træffer ofte de forkerte beslutninger, men kæmper også for det gode. Det er det, kombinationen af rygning og glorie skal vise. Vi mener, at danskerne kender til og holder af denne dobbelthed efter at have set første sæson af serien.

LÆS OGSÅ: Mille tager far om nosserne

Simon Emil Ammitzbøll, politisk ordfører for Liberal Alliance og erklæret modstander af Big Mother-samfundet, er enig.

- TV2 har fuld kreativ frihed. Det er tid til at gøre op med den overdrevne politiske korrekthed. Det har simpelthen nået et hysterisk niveau.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx