Af Ritzau - 28/05-17 11:28; Opdateret: 28/05-17 12:20

Dansk Folkeparti skyder S-forslag om børnerettigheder nedDansk Folkeparti skyder S-forslag om børnerettigheder ned

Socialdemokratiet vil stække forældres og styrke børns rettigheder ved anbringelse. DF og ministeren afviser.

storybild

Dansk Folkepartis børneordfører, Pernille Bendixen, kalder nye S-forslag om at give myndighederne mulighed for at afvise forældres ønske om at få børn hjem igen for "helt på månen." Arkivfoto. (Billede: Scanpix/Thomas Lekfeldt)

Socialdemokratiets forslag om tre nye reformer, der skal give børn flere rettigheder og forældre færre, er "helt på månen".

Sådan lyder det fra børneordfører Pernille Bendixen fra Dansk Folkeparti. Hun afviser, at partiet vil lægge stemmer til S-udspillet.

- Det modarbejder alt, vi har arbejdet på tidligere, i forhold til at alle anbringelser sker med hjemsendelse for øje. Jo mere, der kan ske på frivillig basis, des bedre.

- Med deres forslag bliver staten i forældrenes øjne en overmagt, der tager børnene fra dem og afskærer dem fra at få børnene igen. Så stopper vi alt det gode samarbejde, der også er, siger DF-ordføreren.

Socialdemokratiets forslag vil give myndighederne mulighed for at afvise forældrenes ønske om at få deres børn hjem igen, hvis der er gået en længere årrække.

- Jeg har ikke noget imod, at vi støtter børnenes rettigheder. Men vi skal ikke give flere rettigheder til staten på forældrenes bekostning. Vi skal arbejde benhårdt på at have forældrene med på banen

- Vi synes hellere, at man skal sætte ind med det tidligt forebyggende arbejde, allerede når moren går til jordemoder, siger Pernille Bendixen.

Forældre skal desuden fratages retten til at bestemme, hvornår deres børn har brug for kommunens hjælp, hvis mor eller far drikker for meget.

Desuden skal forældre i skilsmissesager forpligtes til at møde op i et nyt familieværn, der har fokus på barnets tarv.

Socialminister Mai Mercado (K) fejer ligeledes Socialdemokratiets forslag af bordet. Børnenes rettigheder må ikke sikres på bekostning af forældrenes, lyder det.

- Jeg hører ikke til dem, der mener, at staten i udgangspunktet ved bedst. Hvis vi svækker forældrenes rettigheder, deponerer vi et ansvar i staten, som burde ligge hos forældrene, siger ministeren til Politiken.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx