Af - 02/07-14 06:08; Opdateret: 02/07-14 07:23

Mere end hver tredje danske mand går ind for torturMere end hver tredje danske mand går ind for tortur

Danskerne har samme holdning til tortur som Rusland og Sydkorea, viser ny undersøgelse.

storybild

'Waterboarding', som nogle demonstranter her udfører, kan i nogle tilfælde være helt acceptabelt, mener mere end hver fjerde dansker. (Billede: Polfoto/AP/arkivfoto)

Mens kun 17 procent af danske kvinder accepterer tortur, 'hvis man skal have fat i information, der kan beskytte offentligheden', så er det en helt anden historie med mændene., hvor hele 37 procent går ind for den forbudte fremgangsmåde.

Det viser en Yougov-undersøgelse foretaget for metroxpress.

Rapport afslører: Børn tortureres i egyptiske fængsler
Rapport afslører: Børn tortureres i egyptiske fængsler

Den markante forskel undrer dog ikke mandeforsker ved RUC, Kenneth Reinicke.

- Hvis det er oplysninger, som virkelig kan bruges, så er mænd mere fleksible og villige til kompromisser end kvinder, der er mere stålsatte. Her har mændene en mere pragmatisk krigsattitude, hvor målet helliger midlet, siger han.

Institut mod tortur: Dødsfald i fængsel må undersøges
Institut mod tortur: Dødsfald i fængsel må undersøges

Hos Amnesty overrasker den gennemsnitlige procent på 27.

- Jeg synes, det er et bekymrende højt tal. Vi har jo underskrevet FN's torturkonvention, og generelt opfatter jeg Danmark som et land, der er imod tortur. Det er ikke et forbud, der kan gradbøjes, siger kampagneleder Helle Jacobsen.

- Alle undersøgelser viser, at man ikke får de rigtig oplysninger ved at torturere folk. Man kan få folk til at sige, hvad som helst under tortur, siger hun.

Torturmistænkt eks-ambassadør forlader Danmark
Torturmistænkt eks-ambassadør forlader Danmark

Holdningen hos danskerne lægger sig i forhold til internationale standarder i midterfeltet. Således er eksempelvis 74 procent af kineserne for tortur, mens det i Grækenland kun er 12 procent, fremgår det af en international Amnesty-undersøgelse, der har stillet respondenterne samme spørgsmål.

Blandt, lande der havde samme holdning som danskerne, kan nævnes Sydkorea og Rusland.

FN-rapport: Tortur er udbredt i Libyen
FN-rapport: Tortur er udbredt i Libyen

Justitsminister Karen Hækkerup er stærkt imod tortur.

- Jeg kan sagtens forstå, at mange naturligvis har et stærkt ønske om at beskytte befolkningen mod modbydelige angreb. Men brugen af tortur hører ikke hjemme i et civiliseret retssamfund. Jeg mener ikke, at målet helliger midlet. Skal vi have vigtig information ud af folk, kan det heldigvis lade sig gøre uden tortur. Information fremskaffet ved brug af tortur er jo i øvrigt totalt upålidelig, fordi et torturoffer siger hvad som helst for at blive fri for torturen, siger hun.

Helle Jacobsen og Amnesty vil på baggrund af undersøgelsen nu forsøge at nå endnu mere ud til de danske mænd.

- Det viser, at vi må informere om tortur endnu mere i Danmark, end vi i forvejen gør. Samtidig må vi målrette det til flere mænd.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx