Af Ritzau - 18/01-17 12:17; Opdateret: 18/01-17 12:35

Mobiler i toiletpapir blev brugt til fusk ved teoriprøverMobiler i toiletpapir blev brugt til fusk ved teoriprøver

Kørelærere og tolke arbejdede sammen om at fuske elever gennem teoriprøver, lyder anklage. Alle nægter skyld.

storybild

(Billede: Morten Germund)

Mens et hold køreskoleelever sad til teoriprøve hos politiet i Valby i København, så sad kørelæreren ifølge anklagemyndigheden hjemme på køreskolen og gav dem de rigtige svar via sms.

Eleverne havde skjult mobiltelefoner i lommerne. Mobilerne var viklet ind i toiletpapir, hvidt med trykte elefanter. Samme type papir, som blev fundet under en ransagning på køreskolen i Københavns Nordvestkvarter.

Detaljerne i den sindrige plan bliver fremlagt af anklager Line Steffensen onsdag ved Retten på Frederiksberg. Her er to kørelærere, en medhjælper og tre tolke under anklage.

18-årig fik kørekort fredag ... og mistede det lørdag
18-årig fik kørekort fredag ... og mistede det lørdag

Ifølge anklagemyndigheden har de tiltalte systematisk snydt i forbindelse med flere teoriprøver. De nægter sig dog alle skyldige i anklagerne om bestikkelse, stillingsmisbrug og brud på tavshedspligten.

Det var politiets færdselsafdeling i Valby, der tilbage i foråret 2015 fik en mistanke om urent trav. På flere hold med arabiske elever var antallet af rigtige svar nemlig langt højere end på andre hold.

En arabisktalende betjent overværede derefter en optagelse af en teoriprøve. Han vurderede, at der var noget galt.

GENIALT: Morten dukkede op som nissepige til sin køreprøve
GENIALT: Morten dukkede op som nissepige til sin køreprøve

Derefter blev der iværksat telefonaflytning af først en kørelærer og en tolk. Senere blev andre aflytninger sat i værk - også rumaflytninger.

Snyderiet foregik ifølge anklagemyndigheden på den måde, at tolken under teoriprøven læste svarmulighederne meget langsomt. Når den rigtige svarmulighed dukkede op, så sendte kørelæreren en sms.

I elevernes lommer vibrerede de indpakkede telefoner, og på den måde vidste eleverne, at de skulle svare ja, lyder anklagemyndighedens teori.

Ved en teoriprøve i juni slog politiet til. Midt under prøven blev kørelæreren anholdt på køreskolen. Efter prøven var det eleverne og tolkens tur.

Nyt site skal hjælpe til at navigere i køreskolejungle
Nyt site skal hjælpe til at navigere i køreskolejungle

Syv ud af ni elever havde en indpakket telefon i lommen. På flere af telefonerne blev der fundet dna, som med meget stor sandsynlighed stammer fra kørelæreren eller hans assistent.

Anklager Line Steffensen har endnu ikke løftet sløret for substansen i den bestikkelsesanklage, der er gennemgående i sagen. Men efter alt at dømme mener anklagemyndigheden, at der er blevet betalt penge.

Sagen fortsætter over en lang række retsdage frem til marts.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx