14/12-13 11:53

Nu bliver der brand i DanmarkNu bliver der brand i Danmark

En kombination af sløseri og fyrværkeri er skyld i, at der ofte opstår brand 31. december og 1. januar

storybild

(Billede: Polfoto/arkivfoto)

Årets første og årets sidste dag – der brænder det i Danmark. Det viser en analyse over antallet af brandskadeanmeldelser 2000-2012 opgjort af forsikringsselskabet Codan.

I løbet af to døgn finder 12 procent af landets brandulykker sted. De to døgn hedder 31. december og 1. januar, skriver Søndagsavisen.

Dødsbranden i Løgstør: Fyrfadslys får skylden
Dødsbranden i Løgstør: Fyrfadslys får skylden

- Det kunne godt tyde på, at fyrværkeri kombineret med uansvarlighed spiller ind på de tal. For med tanke for antallet af dage på et helt kalenderår, burde antallet af anmeldelser de to dage sammenlagt ligge under på én procent statistisk set, siger presseansvarlig hos Codan, Peter Høyer til Søndagsavisen.

Halv pris for nytårsbrand
Heldigvis for Codan og de andre forsikringsskelskaber er de mange skader ikke alle sammen lige store. Faktisk nærmere tværtimod.
”Gennemsnitsudbetalingen for alle brandskader ligger på 50.000 kroner. Den er kun på 25.000 kroner ved en nytårsskade, for trods fuldskab lykkedes det heldigvis ikke særlig mange at brænde hele huset ned,” siger Peter Høyer.

Det brænder i skuret
Særlig én skadekategori går igen i forbindelse med fyrværkeriskader.

- Nytårsaften har vi mange såkaldte ’eksplosionsskader’. Ordet lyder voldsomt, men faktisk dækker ‘eksplosionsskader’ oftest blot over eksploderede postkasser – de ryger også ind under brandskader, forklarer han.

Storbrand lige nu: Hal i flammer – muligvis påsat
Storbrand lige nu: Hal i flammer – muligvis påsat

Netop det fænomen har givet anledning til en særlig navngivning. Første arbejdsdag i et nyt år er døbt ’Store Postkassedag’ i Codan.
- Betydningen af navnet behøver jeg vel ikke forklare nærmere, siger Peter Høyer.

Postkasser fører brandskadelisten stærkt forfulgt af cykelskure, værktøjsskure og andre skurformer. Man skal et stykke længere ned på listen, inden afbrændte tage dukker op, ligesom hele nedbrændte ejendomme ikke er et særligt udbredt fænomen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx