Af - 06/09-13 08:15; Opdateret: 06/09-13 08:56

Renées Tofts eks kan ryge bag tremmer i dagRenées Tofts eks kan ryge bag tremmer i dag

Renée Toft Simonsens eksmand er sigtet for at have truet en 14-årig dreng på livet. I dag falder hans dom.

storybild

Kristian Sandvad og ekskonen Renée Toft Simonsen (Billede: Polfoto/Jørgen Sperling)

Renée Toft Simonsens eksmand, Kristian Sandvad, skal i dag i retten for at få sin dom for at have truet en 14-årig dreng på livet. Det skriver BT.

Sandvad, der er far til den tidligere supermodels to ældste børn, er allerede blevet kendt skyldig i sagen, men det blev bestemt, at han skulle gennemgå en mentalundersøgelse, hvorfor selve strafudmålingen blev udsat.

LÆS OGSÅ: Renée Tofts eks i retten for knivtrussel mod 14-årig

Sandved erkendte sig dengang i april skyldig i at have sparket døren ind til sin underbo og truet dennes 14-årige søn med en 23 centimeter lang kniv.

- Nu svarer du mig ærligt, ellers stikker jeg dig ihjel!, havde han sagt til underboen. Angiveligt havde den 14-årige pillet ved Sandvads computer - en påstand der dog ikke passede.

I retten i april understregede Sandvad, at han var skyldig i handlingerne, men at han ikke havde nogen intentioner om at påføre drengen skade.

- Jeg vil på det kraftigste understrege, at selvom jeg har været forvirret, eller hvad man nu vil kalde mig, så har jeg aldrig haft intentioner om at krumme et hår på hans hoved, sagde han ifølge BT.

Sandvad kan risikere op til et år i fængsel for at have overtrådt straffelovens §266 for trusler, straffelovens §264 for at bryde ind, samt våbenlovens §44.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx