Af - 08/07-16 21:28

Se hvem der boede i din bolig under Anden VerdenskrigSe hvem der boede i din bolig under Anden Verdenskrig

Rigsarkivet har brugt 17.o37 timer på at indscanne 2.555.500 spørgeskemaer fra folketællingen i 1940. Nu kan du se, hvem der boede i sin bolig.

storybild

Nu kan du se, hvem der boede i dit hus eller i din lejlighed i 1940 - eller i naboens. (Billede: scanpix/arkiv)

Syv måneder efter tyskernes besættelse af Danmark i 1940, blev der afholdt en folketælling, hvor præcis 3.844.312 personer blev registreret. Nu kan du se, hvem der boede i din bolig for 76 år siden. Der er Rigsarkivet, der siden 2011 har brugt 17.037 timer på at indscanne 2.555.500 spørgeskemaer fra 1940, skriver Computerworld.dk og flere andre medier.

Ifølge Charlotte S. H. Jensen, der er folklorist, kan man bruge folketællingen på mange måder.

LÆS OGSÅ: Kendisbolig blandt Danmarks største boliger - se de fem største her

- Helt basalt kan man finde ud af, hvem der har boet i ens hus, lejlighed eller opgang for 76 år siden, men man kan også bruge det til for eksempel lokalhistorie og slægtsforskning. Hvis du ved, hvor dine slægtninge har boet, kan du se, hvad der står om dem – for eksempel deres fødselsår, fødested, og hvad de arbejdede med, siger hun til TV2.dk.

I denne skribents bolig i Brønshøj boede i 1940 det ugifte par Jørgen Albert Nielsen, født 1882 og ansat ved Københavns Sporveje, og Martha Jensen Sofie Nielsen, født 1886.

LÆS OGSÅ: Se alle billederne: Her er Danmarks billigste hus

Du kan søge efter din adresse her, hvis du bor i Københavns Kommune

Hvis du bor i en anden kommune, kan du søge her

Hvis du har brug for en illustreret guide - den kan være lidt besværligt at finde rundt i listerne - har Rigsarkivet lagt denne guide op på sin hjemmeside.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx