Af - 28/08-14 11:37

TV: Mette lider af svært handicap: Hun kan ikke genkende sin eget spejbilledeTV: Mette lider af svært handicap: Hun kan ikke genkende sin eget spejbillede

Mette Seile er ansigtsblind og kan end ikke genkende sin nærmeste familie. Men hun har lært at leve med lidelsen.

I dette klip fra aftenens DR3-program 'Gennemsnitlig Krop - Ansigtet' forsæger Mette Seile at sætte navn på flere kendte ansigter. Se video i større format i vores videosektion Videoportal

Når 40-årige Mette Seile fra Odense vågner op ved siden af sin kæreste, kan hun ikke kende ham. Hun kan heller ikke kende sine to børn, og hun kan sågar ikke kende sit eget spejlbillede.

TV: Christinas krop ødelagt af brystoperation: Implantat faldt ud
TV: Christinas krop ødelagt af brystoperation: Implantat faldt ud

Mette lider af prosopagnosia, bedre kendt som ansigtsblindhed. I stedet for at se et ansigt som en helhed, som normale mennesker gør, ser hun kun brudstykker.

- Når jeg skal forestille mig, hvordan min søn ser ud, så kan jeg kun se hans næse. Og med min kæreste ser jeg kun hans mund og hans smil, forklarer hun.

Hun har altid haft lidelsen, men fik først for to år siden stillet diagnosen. Før blev hun ofte kaldt arrogant, når hun ubevidst ignorerede venner og bekendte.

- Det var rigtig rart at få en diagnose. Lige præcis fordi, jeg aldrig har følt mig arrogant. Men det gjorde mange andre, og så tænkte jeg jo, der måtte være noget om det, siger hun.

Caroline kæmper med sjældent usynligt handicap: - Det er pinligt
Caroline kæmper med sjældent usynligt handicap: - Det er pinligt

Men nu har hun en forklaring, når folk undrer sig over, at hun ikke kan kende dem.

- Folk plejer at blive en anelse fornærmede, når jeg ikke kan kende dem. Folk, jeg ikke kender ret godt, tror, jeg er idiot. Men når de finder ud af hvorfor, synes de ikke, det er noget problem, forklarer hun.

Gennem årene har Mette fintunet sine andre sanser, så hun lettere kan genkende folk. Og så er hun ekspert i at bide mærke i små detaljer. Folks lugt eller måden, de går på, afslører dem som regel. Og bortset fra små besværligheder i hverdagen som at følge med i en film, er lidelsen ikke længere et problem for hende.

20-årige Katie trodser stort handicap og bliver skønhedsdronning
20-årige Katie trodser stort handicap og bliver skønhedsdronning

- Jeg bruger det så positivt, jeg overhovedet kan. Selvfølgelig er det træls, når mine børn og min kæreste hele tiden bliver væk, når vi er ude sammen. Men når jeg vågner og ser på min kæreste, tænker jeg ‘hold kæft, hvor er jeg heldig’. Og når jeg ser mine børn, tænker jeg ‘hold kæft, jeg har gjort det godt’, griner hun.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx